Henrik Pontoppidan til Marie Bregendahl
19. juni 1924

et håndfast Greb om Tingene

19.6.24

Kære Fru Bregendahl!

Jeg har i nogen Tid været sengeliggende; derfor har jeg ikke tidligere kunnet takke Dem for den venlige Tilsendelse af Deres sidste Bog1. Nu er jeg igen kommen på Benene, og jeg skynder mig at indhente det forsømte.

Det er jo ikke store Opgaver, De har sat Dem i nogen af de fire Småfortællinger. I den Henseende var Deres næstsidste Bog2 betydeligere. Til Gengæld er der i disse Småting et håndfast Greb om Tingene, der gør dem vidunderligt levende. Morsomt er det nemlig at se, med hvilken Sikkerhed De allerede i den første, mere end 20 År 2 gamle Fortælling har tegnet den "langskaftede" og nærige Gårdmandskone. Det er et kosteligt Portræt, ridset op med få men lutter livagtige Træk, som man ikke glemmer.

Det gjorde mig ondt, at det ikke blev Dem, der fik det Ancherske Legat i År. Jeg mener at vide, at De var blandt Ansøgerne. Jeg under Karin Michaëlis det godt. Men Meningen med dette Legat er jo netop√ at give Forfattere, der ellers ikke kan få Råd til at rejse, Midler i Hænde til at se sig om i Verden, – og Fru Michaëlis har i Forvejen fartet ganske godt omkring.

Jeg formår i Dag kun at sende disse Linjer. De skal bringe Dem en hjertelig Hilsen også fra min Kone.

Deres hengivne
H. Pontoppidan

 
[1] sidste Bog: I Haabets Skær. Fire Fortællinger. tilbage
[2] næstsidste Bog: Den gamle Provst, 1923. tilbage