Henrik Pontoppidan til Georg Brandes
Sendt fra Tyringe Sanatorium, Sverige. 16. september 1915
Hvad mener Vilh. Andersen om Brandes?
Tyringe Sanatorium
16.9.15.
Kære Georg Brandes!
De Uddrag af Deres Artikel i det norske Ugeblad1, som jeg læste i danske Blade, har De kun dårligt været tjent med. Navnlig var "Politikens" Udklip2 næsten en Forfalskning, – det ser jeg√ nu, da jeg kender den hele. Når endogså De kan udsættes for en sådan Lemlæstelse i Deres eget Blad, undrer det mig ikke længer, at andre Forfattere får den samme Medfart, når de har været lidt ubehagelige mod Tyskerne. For nogen Tid siden aftrykte "Politiken" et Par Artikler af Hans E Kinck; de var skrevet til et norsk Tidsskrift, som han sendte mig. Ved at sammenligne, 2 så jeg, hvordan den var bleven tappet for al Saft og Kraft af Krigscensuren, der omhyggeligt havde fjernet, hvad der kunde støde en mulig tysk Læser mellem "Politikens" 80.000. Og så tvivler jeg stærkt om, at der vindes det allermindste ved vor forløjede Holdning. De dernede veed god Besked om den sande Stemning hos os, og Respekten for os synker yderligere.
Hvad De skriver om Vilh. Andersen, begriber jeg ikke. Jeg kender ikke de nævnte Artikler, og ham selv har jeg ikke set i de sidste fem Fjerdingår; men tidligere har han altid talt om Dem med den største Veneration og Beundring. Jeg erindrer absolut ikke en eneste Ytring af ham, der kunde tyde på skjulte Følelser af anden 3 Art. Og jeg tror, at han har i de Krese, hvor han oprindeligt hørte hjemme, har skuffet og bedrøvet mange ved sit Hengivenhedsforhold til Dem. Det har sikkert kostet ham manges Venskab og bevirket Brud på Forhold, som havde Betydning for ham på forskellig Måde. Nu vil jeg se, om jeg kan skaffe mig Artiklerne. Jeg er bleven nysgerrig efter at se, hvad han har haft at udsætte på et Værk, som i mine Øjne er et af Deres allerbedste.
Det morede mig, at De henledte min Opmærksomhed på Gulerodssaftens påståede Virkninger. Netop Dagen forinden havde jeg fået at vide, at den røde Mos, jeg daglig får serveret her i så rigelige Portioner, er en Pulp af Gulerødder udrørte med 4 Citronsaft. Det smager ikke ilde; men som Medicin tror jeg ikke på det. Men jeg lever her i en frisk Skovluft, omgivet af en Natur, som rører ved et gamle, gode Minder, og bliver godt plejet, så jeg får vel nok lidt Resultat af Opholdet.
Fra Nathansen havde jeg idag et Kort. Han er nu i København for at sætte sit nye Stykke3 op.
Mange Tak både for Brev og Afhandling og frem for alt for Deres uforandrede, for mig så betydningsfulde Venskab.
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan