Henrik Pontoppidan til Georg Brandes
Sendt fra Rørvig. 18. juli 1910

Feilberg, en Drøvtygger af forfinet Race


18/7 1910.
Rørvig
Nykøbing Sj.

Kære Georg Brandes!

Det har kun været af Frygt for at blive familiær, at jeg satte Professortitlen til Deres Navn, og desuden falder det mig nu mundret. Jeg veed jo nok, at man andre Steder i Verden nøjes med Navnet f. Eks. ved en Præsentation; men jeg mener også at have erfaret, at den menneskelige Nysgerrighed er ens på alle Breddegrader, og at den ikke er tilfredsstillet, før man kender sine Omgivelser lige til Formueforholdene. Da jeg for nogle År siden gjorde en Rejse til Nordkap i et internationalt Selskab, fik jeg Lejlighed til at iagttage de pudsige Anstrengelser, alle gjorde sig for at komme under Vejr med 2 de andres Plads på den sociale Rangstige. På Skibets Passagerliste nævntes vi kun ved Navn, og der gik alt for lang Tid hen, inden de nogenlunde ensartede Elementer af>i det højst ulige Selskab fandt hinanden.

Her i denne Sandørken har vi stadig vidunderlige Dage, mens det nok ellers skal regne ganske godt rundt om i Landet. Rørvig har blandt andre fortræffelige Egenskaber også den, at Bygerne går uden om den, – de trækker ud over Havet eller holdes bundne af Skovene inde i Fjordbunden til den anden Side. Vi har Hav på begge Kanter og føler os som boende på en Ø. For mig er her et Paradis; men man skal vistnok have noget af Drøvtyggernaturen i sig for at fin > kunne finde sig i et Landliv som det, vi fører her. Det er i enhver 3 Henseende yderst primitivt, og jeg er altid bange for at anbefale Stedet til andre. Om at få noget udrettet er her ikke Tale. Det er et fuldkomment Driverliv, og længe ad Gangen kan jeg derfor heller ikke selv finde Behag deri. Var ikke Vejret så saharisk, havde jeg også nu været hjemme.

Dette bringer mig til at tænke på en dansk Forfatter, Ludvig Feilberg, en Drøvtygger men af en højt udviklet og forfinet Race. Han har i disse Dage udgivet en ny Bog: "De sjælelige Naturudviklingslove; en Katekismus til Skolebrug". Bogen er trykt som Manuskript og uddelt til Forfatterens få Venner og Læsere; han har sagtens ingen Forlægger kunnet finde til den. Jeg veed ikke, om De kender noget videre til hans Produktion. Jeg mindes ikke at have set nogen Udtalelse af Dem om dette sære Menneske, 4 der – synes mig – må interessere alle blot for hans Sprogkunsts Skyld. Dersom De skulde bryde Dem om at kigge i hans nye Bog, som altså ikke er i Boghandlen, vil det være mig en Glæde at sende Dem den.

Jeg ønsker Dem et godt Udbytte af deres Karlsbadertur og sender Dem min hjerteligste Tak for Deres Brev.

Deres hengivne
Henrik Pontoppidan

Bergstrøm har jeg ikke set de sidste Dage; men jeg skal ikke glemme at bringe ham Deres Hilsen.