Georg Brandes til Henrik Pontoppidan
Sendt fra København. 14. juli 1910

Otto Rung – en morsom Særling

Bastilledagen¹ 10

Kjære Henrik Pontoppidan

De vilde forpligte mig², naar De aldrig mer vilde kalde mig Professor. I de romanske Lande kalder man dog endnu Folk ved deres Navn; her er det snart usømmeligt. De maa heller ikke gjerne minde mig om Avisartikler uden Værd, som jeg skriver for at unge Mænd kan fortjene lidt mere, og som ingen anden Betydning har. Jeg brød mig ikke meget om Den hvide Yacht, fordi der i dens Slutning var Affektation, hvad jeg iøvrigt aabent sagde Forfatteren³, men jeg finder Skyggernes Tog mærkværdig og højst original. Han er en morsom Særling.

Det er pinligt at have Sygdom i Huset og det er skrækkeligt at gaa i Angst paa Liv og Død. Det har ogsaa været fælt for Deres Hustru.

2 Jeg har ingen talt med siden jeg er vendt hjem uden en russisk Forfatter, der er her. Det er Dramatikeren ^Ossip√ Dymof⁴, hvis Stykke Nju vil blive spillet af Dagmarth[eatret]. Han er af Fødsel Jøde og har taget Forstexamen for at faa Lov at opholde sig i Petersborg hvor han er ansat ved Leonid Andrejevs Theater. Da han ansøgte Politiet, om hans Moder, der er bosat i Varshav, maatte komme til Petersborg paa et Par Dage, bo hos ham og se hans nye Stykke, fik han Afslag: man indsaa ikke Nødvendigheden af hendes Komme; hun havde det jo godt, hvor hun var.

Saa er det dog bedre at bo i Familiepensionatet.

Jeg forbauses over hvad De fortæller mig at man gjerne vil styrte Mantzius. Jeg tænkte mig ikke det.

3 Jeg vilde ønske, der ikke var saa langt til Nykjøbing paa Sjælland osv. Jeg maa faa en Del Smaaslid fra Haanden, da jeg har lejet i Karlsbad paa tre Uger fra den 26^de af. Jeg tør ikke overspringe Kuren, da jeg i Aar har været to Gange syg.

Deres Frue er mig meget kjær og jeg takker for hendes Hilsen. Sig ogsaa ved Lejlighed Bergstrøm at jeg ønsker ham alt Held.

Deres
Georg Brandes.