Henrik Pontoppidan til Georg Brandes
Sendt fra Hillerød. 15. september 1908
Alberti – og de gamle Fædrelandssange
Hillerød.
15d Septb. 1908.
Kære Professor Brandes!
Der er nu gået en hel Uge, uden at jeg har fået sagt Dem Tak, fordi De betænkte mig med et Ekpl. af Deres sidste Afhandling1. Men det har jo været en Uge, så rig på store Begivenheder2, at andre end jeg har tabt Mælet derover. Jeg tror, man skal have levet disse Dage på Landet for at få det rigtige Indtryk af den Bevægelse, der er gået gennem Folket. I København, hvor hver af Årets Dage har eller skal have sin Sensation, er man altid forberedt og overvældes ikke så let. 2 Jeg bilder mig ind, at man skal søge helt tilbage til Krigsårene for at finde Mage til den fædrelandske Stemning, som har rådet i disse Dage. Her i denne lille døde By, hvor ellers alting er slukket og lukket Klokken ni og Gaderne tomme, kunde man i Lørdags, da Efterretningen om Ministeriets Afgang kom, indtil langt ud på Natten høre, hvordan Folk sad inde omkring Klavererne og sang alle de gamle Fædrelandssange.
Nå, alt dette har naturligvis ikke forhindret mig i at læse Deres Afhandling3, og det mere end een Gang og med stort Udbytte og megen 3 Nydelse. Med Skam at sige kender jeg ikke meget hverken af Voltaire eller Rousseau4. Candide har jeg dog læst, og forstår den nu bedre. – Hvad det forresten var for et besynderligt Selskab, De var kommen i dèr i "Tilskueren"5. Men det glædede mig igen at se Dem som Gæst i det Tidsskrift, som De mere end nogen anden har givet Betydning.
Dersom ikke Vejret havde været så ækelt hele denne Eftersommer, vilde jeg have gjort et Forsøg på at lokke Dem og Deres Frue herud en Dag, inden vi bryder op herfra for bestandig. Men siden vi i Slutningen af Avgust kom tilbage fra vort Sommerophold i Rørvig, har det så at sige regnet hver Dag. Og nu 4 ligger vi i Opbrud. I næste Uge6 kommer Flyttevognen. Jeg slår mig ned på Frederiksberg blandt de andre Pensionister og ombytter Grib Skov med Søndermarken og "Haven"7. Det er omtrent som gamle Ekdal i "Vildanden".
Med venlig Hilsen også fra min Kone
Deres hengivne
H. Pontoppidan.