Henrik Pontoppidan til Georg Brandes
Sendt fra Frederiksborg. 9. oktober 1906

Ragna agter jeg ikke at slippe

Frederiksborg.
9^d Oktb. 1906

Kære Georg Brandes!

Det var mig en stor Glæde at få at vide, at mit Skuespil¹ har interesseret Dem. Især er jeg glad ved, at De synes om Stykkets unge Pige. Otto Kall er jo den endelige Udformning af en Skikkelse, som tidligere har beskæftiget mig⁵; men Ragna agter jeg ikke at slippe. "Asgårdsrejen" er i det hele kun tænkt som et Forspil⁶.

Noget Håb om at få det opført har jeg ikke.⁷ Før det udkom, havde jeg forskellige Forespørgsler; men Emnet har vistnok virket afskrækkende.

Nyrekolik plages jeg ikke af, og i det hele vil jeg ikke gerne ligne Otto Kall. Men Patient er jeg unægtelig for Tiden, og derfor må jeg holde mig borte fra Drachmannsfesterne², hvad der virkelig 2 bedrøver mig. Særlig Rådhusfesten vilde jeg gerne overvære, omend jeg finder, at Drachmanns Sancho Pansa⁸, Charles Kiærulf³, allerede har lavet lovlig meget ufestlig Spektakel i "Politiken"⁹.

Jeg kommer jo nu sjeldnere og sjeldnere til Kbhvn; men to Gange i det sidste År har jeg dog forsøgt at træffe Dem uden at have været heldig. Den ene Gang var De umiddelbart forinden rejst til Jylland for at holde Foredrag; den anden Gang var De også borte. Da jeg begge Gange forhørte mig pr. Tråd, har De måske ikke fået min Hilsen. Selv har jeg forresten også været på Rejse, idet jeg tilbragte de tre sidste Vintermåneder i Syden⁴ for at komme lidt til Hægterne. Efter 15 Års Forløb gensåe jeg Italien og var jublende glad. Nu lever jeg tilfreds på Minderne i andre femten År.

Deres hengivne
Henrik Pontoppidan.