Henrik Pontoppidan til Otto Borchsenius
4. oktober 1924
Dødssejleren i min Flåde
| 4.10.24. | Overg. n. V. 15 |
Kære Borchsenius
Jeg takker dig for Tilsendelsen af det frederiksborgske Jubilæumsnumer1, der vel ikke i ydre Pragt kan hamle op med det samtidige fra Rådhuspladsens (Politikens) men virker mere tiltalende end dette store Reklamebrøl, hvortil Bladet har lånt også min Stemme2. "Lånt" er forresten et formildende Udtryk. Uden at spørge mig derom har Bladet aftrykt et Par gamle Bidrag, som nu da var Bladets Ejendom. Når Cavling i det samme Jubilæumsnumer3 beklager sig over 2 den ilde Medfart, den moderne Journalist får i de fleste Landes Digtning, så er der ikke andet at sige dertil, end at d'Herrer stadig selv er ude efter Pryglene.
Som du måske kan se på min Skrift, skrives disse Linjer på Sengen. Jeg har ligget hele Ugen, men kommer nok lidt op i Morgen. Helt rask bliver jeg dog aldrig mere. Men jeg tror, at det alligevel skal lykkes mig at sætte endnu et Par Skuder i Søen, inden jeg for bestandig må lukke Værftet. Det glædede mig, at "De Dødes Rige" ikke skuffede dig ved fornyet Gennemlæsning. Den Bog kalder jeg iøvrigt ved mig selv gerne for Dødssejleren i min Flåde. Så har jeg mere Tillid til 3 den, jeg har under Arbejde4.
Modtag du og dine Børn hjertelige Hilsner fra min Kone og
Din hengivne
Henrik Pontoppidan.
