Henrik Pontoppidan til Otto Borchsenius
Sendt fra Overgaden n. Vandet 15. 28. juli 1924
de har bygget sig et Sommerhus
28.7.24. |
Overg. n. V. 15. |
Kære Borchsenius!
Jeg sender dig og dine Børn en hjertelig Tak for Fødselsdagshilsen. Jeg tilbragte Dagen i al Stilhed her i mit kristianshavnske Sygehjem, som jeg i det hele nødig mere forlader. Min Kone og jeg opholdt os en halv Snes Dage i Dyrnæs (ved Jægerspris) og siden nogle Dage hos min Svigersøn og Datter i Rørvig, hvor de har bygget sig et Sommerhus; men da jeg stadig ikke kan tale eller spise uden at det volder mig heftige Smerter, er jeg overalt en besværlig 2 Gæst. I Fredensborg har jeg ikke været de sidste År, har derfor heller ikke set noget til Vilh. Østergård i lange Tider. Men også han sendte mig en venlig Hilsen1 til Fødselsdagen, så jeg veed, at han stadig lever vel derude i den klassiske Professorby, hvor bl. a. også Hans Tegner nu tilbringer sin Alderdom og er lykkelig derved.
Forleden rykkede Rist ind i de 80-åriges Brigade. I December følger Galschiøt efter. Hvad mon Ungdommen tænker om denne gamle Garde, der hverken vil overgive sig eller dø? Galschiøt har tilmed i de allersidste År udfoldet sig på en Måde, der kan bringe Tanken hen på Lucas Cranachs "Jugendbrunnen2" eller Steinachs Foryngelseskur3. Jeg veed ikke, 3 om du har læst hans Erindringer fra Rom, der udkom sidste Jul. De er skrevne med en forbavsende ungdommelig Lethed og Ynde. Nå, han har jo heller aldrig behøvet at slide stærkt på sig selv. Det er den gennem Årene opsamlede Kapital af ubrugt Evne, som nu kaster Renter.
De venligste Hilsner fra min Kone og
din hengivne
H Pontoppidan.
