Henrik Pontoppidan til Otto Borchsenius
Sendt fra Overgaden n. Vandet 15. 30. december 1922
ikke på denne Side Fastelavn
30.12.22. |
Overg. n. V. 15. C |
Kære Borchsenius!
Tak for din Julehilsen. Jeg vilde gerne have gengældt den personlig, men der er stadig kommen Forhindringer, og nu må jeg lade Posten bringe dig og dine Børn vore Nytårslykønskninger. For min Kones Vedkommende sendes Hilsnerne fra Sengen, som hun igen desværre 2 stadig må ty til. For den mindste Overanstrengelse må hun bøde med et langvarigt Sengeleje.
Selv har jeg det ved det gamle – det vil sige op og ned. Du spørger om den "Historie", jeg f. T. lader trykke i Ill. Tidende. Men det er kun et Brudstykke af et større Arbejde, eller rettere et Tilløb til det. Når dette bliver færdigt, sender jeg dig det naturligvis, – men det bliver ikke på denne Side Fastelavn. Alt godt i det nye År!
Din hengv. H Pontoppidan