Henrik Pontoppidan til Otto Borchsenius
2. august 1923
svært udmattet.
2.8.23.
Kære Borchsenius!
Tak for din Fødselsdagshilsen1, som jeg ikke havde fortjent, da jeg så længe ikke har givet noget Livstegn fra mig. Men du veed Grunden. Jeg fører en Tilværelse omtrent som et Insekt, der – endnu levende – er bleven spiddet på en Nål. Men måske tør jeg nu tro på en Bedring.
Jeg overkommer ikke mere end disse Linjer i Dag. Jeg har for tredje Gang været på Operationsstuen og er derfor svært udmattet.
De hjerteligste Hilsner!
Din hengivne
H Pontoppidan.
