Henrik Pontoppidan til Otto Borchsenius
25. maj 1921
din Hustrus sørgelige Død
25.5.21.
Kære Borchsenius!
Vi har i dette Øjeblik hørt om din Hustrus1 sørgelige Død. I det overordenlig skønne Digt, du skrev til hende på Sølvbryllupsdagen2, udtalte du et Håb, som altså ikke skulde gå i Opfyldelse. Trods Aldersforskellen3 blev det dig, der kom til at lukke din Hustrus Øjne. Det må være et frygteligt tungt Slag for dig og dine Børn4, så uventet som det jo sikkert er kommet for alle. Vi tænker ikke mindst på, hvort stort Savnet må blive for dig, der nu i din Alderdom trænger så meget til Støtte og 2 kærlig Pleje. Du, som altid har været så meget for andre, kunde have fortjent, synes vi, at leve dine sidste År uden at blive berøvet dit allerkæreste.
Min Kone og jeg sender dig alle vore bedste Ønsker. Vi tænker også på dine Børn og øvrige Familje med den oprigtigste Deltagelse.
Din hengivne
H Pontoppidan.
