Henrik Pontoppidan til Otto Borchsenius
Sendt fra Frederiksborg. 1. november 1907
i al Høflighed at afslå en Gave
Frederiksborg.
1ste Novb. 1907.
Kære Borchsenius!
Da jeg i sin Tid fik at vide, at der var sket en Henvendelse til Kultusministeren om at forhøje min Digtergage, forstod jeg det sådan, at det var Meningen at udvirke en Opmærksomhed fra det offenliges Side i Anledning af mit Forfatterjubilæum, – ellers vilde jo da også en sådan Henvendelse have været fuldkommen uberettiget. Imidlertid er Resultatet – efter min Følelse – blevet akkurat det modsatte af, hvad der var tilsigtet; og jeg kan ikke tro andet, end at du må give mig Medhold heri. Efter hvilke Regler Kultusministeriet uddeler sine Understøttelser til dem, 2 der ansøger om dem, veed jeg ikke, og det vedrører jo da endelig heller ikke denne Sag, hvor der ingen Ansøgning foreligger. Jeg vilde slet ikke have fundet det urimeligt, om Ministeren af den Grund havde sagt nej. Men jeg må også have Lov til i al Høflighed at afslå en Gave, der i mine Øjne√ har fået Karakteren af en Almisse.
Jeg beder dig nu indstændigt om, at du ikke gør dig selv eller andre yderligere Ulejlighed i denne Sag. Værdifuldere for mig end Udsigten til Pengene har det været at føle, at jeg har Venner1, der uegennyttigt interesserer sig for mit Vel.
De hjerteligste Hilsner herfra til dig selv og din Frue.
Din hengivne
Henrik Pontoppidan.
