Henrik Pontoppidan til Otto Borchsenius
Sendt fra Frederiksborg. 3. august 1905

morsomt engang igen at ses

Frederiksborg
d. 3de Avg. 1905.

Kære Borchsenius!

Det er på Tide, jeg lader høre fra mig og bringer dig min Tak for den elskværdige Lykønskning til Fødselsdagen. Du sankede ved dit Brev Gløder på mit Hoved. Jeg følte mig skamfuld over, at jeg ikke havde fået lykønsket dig til Censorposten. Men da din Udnævnelse forelå, var jeg langt borte på Steder, hvor man ingen Aviser fik; og da jeg kom hjem, syntes det mig for sent at optræde som Gratulant. Nu er jeg glad ved at have fået en Anledning til at oprette det forsømte; og jeg gør dette i fuld Oprigtighed. Jeg er overbevist om, at du også på din nye Post vil være den Literaturens 2 forstående Vogter og Ven, du altid har været.

Siden du bryder dig om det, sender jeg her mit Fotografi. Det ligner mig rigtignok slet ikke mere; det er vist en 6-7 År gammelt; men der findes ikke noget nyere Billede af mig, så du må tage tiltakke med dette. Det var endda lidt vanskeligt at få opstøvet, og det er Grunden til, at du først hører fra mig nu.

Ja, det vilde være morsomt engang igen at ses. Men jeg kommer næsten aldrig til København, har ikke været der i flere Måneder. For Øjeblikket bor jeg med min Familje i Rørvig; jeg er kun herinde i Frederiksborg for at besørge nogle Forretninger. Når vi efter Sommeren 3 kommer tilbage hertil allesammen, lod du dig måske friste til engang at gøre os et Besøg.

Din hengivne
Henrik Pontoppidan.