Henrik Pontoppidan til Otto Borchsenius
Sendt fra Hjørlunde. 2. januar 1884

få Morgenbladet tilsendt

[udateret; onsdag 2.1.1884]

Kjære Borchsenius!

Hermed Slutningen1, som jeg har gjort så knap som mulig, for at den hele Ubehjælpsomhed ikke skal spænde over for stort et Rum.

Det er jo altid det vanskelige at stemme Fiolen ret. Når jeg først har fået slået Tonen an for disse Artikler – hos mig selv og hos Publikum – håber jeg, det skal gå bedre.

Da jeg har på Fornemmelsen, at du oftere ser til det nye Morgenblads Ledere, vil jeg være så fræk at bede dig gjøre mig en stor Tjeneste. Jeg véd nemlig ikke, til hvem jeg skal skrive, for at få Morgenbladet tilsendt (som Honorar for den Skitse2, som de skal få om et par Dage), og det vilde 2 være meget venligt af dig, om du vilde lade falde et Ord derom. Jeg har således ikke endnu set dets første Nummer, og jeg længes dog efter det.

Med mange venlige Hilsner
din heng.
Henrik Pontoppidan

 
[1] Slutningen: af "Fra Landet", trykt i Ude og Hjemme 6.1.1883; den anden artikel under denne rubrik i nummeret for 23.12.1883. tilbage
[2] Skitse: "Isbjørnen" der som føljeton blev trykt i Morgenbladet fra 16.1. til 7.2. tilbage