Henrik Pontoppidan til Otto Borchsenius
Sendt fra Hjørlunde. 6. januar 1883
på de bare Landeveje
Hjørlunde.
Lørdag. [6.1.1883 el. senere]
Kjære Hr. Borchsenius!
Min Nytårshilsen til Dem kommer noget sent, men den er ikke mindre godt ment for det. Jeg takker Dem for Deres, og for den Venlighed, De også i det forløbne År på så mange Måder har vist mig – en Venlighed, som jeg (det må De være overbevist om) skatter højere end jeg i Gjerning viser.
At De ikke har hørt fra mig før, og at "Menighedens" Trykning ikke er fortsat, har sin Grund i mine Juleudflugter, som dog nu er tilendebragt (noget sent, vil De måske bemærke) og Trykningen vil nu atter blive fortsat. Det glæder mig meget, at De synes om det, De har læst; og jeg længes efter at erfare, hvad De vil synes om Bogen i dens Helhed.
Synes nu det forløbne År at have været temmelig godt for mit Vedkommende, da er det i Virkeligheden ikke Tilfældet; har det end ikke lært mig større Færdighed i at skrive, så har det måske givet mig mere Udvikling i andre Retninger; man kan godt gå herude og i al Stilhed leve sig til en liden Filosofi på de bare Landeveje. 2 Dette nye År håber jeg dog skal give Høst, og jeg tror, jeg har Grund til at håbe det. Skulde der iblandt dette findes Noget, der egnede sig for "Ude og Hj", da skal jeg gjøre mig særlig Umage dermed – og gjøre det uden at blive "rykket i Ærmet".
Endnu en Gang: et glædeligt Nytår. Husk på, at De har lovet at se ud til os under Strået – men, jeg gentager, kom ikke allene; thi ellers får De næppe Tiden til at gå; vi har hverken Sø eller Skov eller Kjæmpehøje eller Runestene eller nogensomhelst Mærkværdighed at fremvise.
Med mange venlige Hilsner
Deres hengv.
Henrik Pontoppidan
