Henrik Pontoppidan til Otto Borchsenius
Sendt fra Hjørlunde. 2. november 1882
denne Gjennemarbejden
Hjørlunde.
Torsdag. [2.11.18821]
Kjære Hr Borchsenius!
Dersom jeg havde modtaget det Brev, hvorom De skriver, da havde jeg visselig ikke ladet det ubesvaret; – men jeg har Intet modtaget. Det må være gået med det Brev således som det er gået med flere Postforsendelser hertil og -fra i den senere Tid. Jeg beder Dem derfor være så venlig ved Lejlighed at lade mig vide, om De kan huske Tiden for Afsendelsen, da jeg har i Sinde at gjøre Indstilling derom.
Men det er Dem vist overhovedet gådefuldt, at jeg netop i denne Tid slet ikke har ladet høre fra mig. Jeg kan også dårligt forklare det selv. Men Grunden var dog den, at jeg – da jeg skulde sende mit Manuskript til Trykkeren – var misfornøjet med det; dette er nu ikke så underligt, tværtimod. Men jeg fandt, at jeg kunde få det bedre ved at gjennemarbejde det en Gang til. Jeg betænkte mig naturligvis en Del, tænkte også på at tage ind til Dem og bede Dem læse Manuskp. igjennem og sige mig deres Dom. Men så sprang jeg overtvært og tog fat på en Gjennemarbejden. Den er jeg nu så nogenlunde færdig med, og nu tror jeg, det bliver en ganske god lille Bog2. Nu sender jeg atter til Trykkeriet, og jeg håber, Bogen desuagtet kan se Dagens Lys inden Jul – den er jo så lille. Men – det er mig mere om at gjøre, at jeg i Bogen nogenlunde får udtrykt, hvad jeg vil, end at den netop kommer ud inden Jul, og deri 2 tror jeg ikke alene at handle i min egen Interesse, men også i min Forlæggers.
Derfor var det, jeg nødig vilde skrive, – derfor, at jeg vilde være færdig med denne Gjennemarbejden før jeg skulde forklare mig derom – så blev jeg mindre kjed af den.
Men dersom nu De, kjære Hr Borchsenius, ikke er bleven mere kjed af mig√, end at de vedblivende vil læse en Korrektur, (thi at jeg heller ikke denne Gang har båret mig rigtig ad, ser jeg nu) – så vil der om et Par Dage være et Ark (2den; thi jeg har måttet forandre lidt på Slutningen dèr også), som jeg da tillader mig at sende Dem.
Med mange venlige Hilsner
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan.
