Henrik Pontoppidan til Otto Borchsenius
Sendt fra Hjørlunde. 11. februar 1882 (senest)

Vinterbilledet

Hjørlunde
pr.
Slangerup.1

Kjære Hr. Borchsenius!

Den sidste Tid er sandelig næsten smuttet væk for mig – husk på, jeg er en nygift Ægtemand! – og når De nu minder mig om den lange Tid, De ikke har hørt fra mig, så bliver jeg virkelig skamfuld. Imidlertid skal De have Tak, fordi De ikke straffer mig derfor; deres Breve er mig altid så kjære, at jeg nødig vilde give Anledning til, at de sk ikke skulde vedblive at være det. De opmuntrer mig, og det kan man trænge til, når det eneste, man ellers√ hører udefra, er Suset fra Øllebrødsmoral og Tantepladder om "dette frygtelige Menneske, der er sin stakkels Familie til så stor Sorg".

Det glæder mig, at min lille Skitse2 er modtaget af Dem med Velvillie. Det vilde jo være rart, om den kunde komme i "Ude og Hj" på Søndag otte Dage (i Morgen 8. D.) Som den er udsprunget af en indgroet Følelse af, at de adelige Reder omkring i Landet ere de, hvorfra alt Ondt er kommet, så vilde jeg råbe et Hurra, dersom den kunde møde frem samtidig med Godsejerregimentets Fald3.

Nu længes jeg blot efter Sommeren; når Lærken for Alvor tager fat med at synge, plejer jeg at tage "Randslen på Nakken og Staven i Hånd" og leve et sandt Nomadeliv på de mest umulige Steder.

Nu mange venlige Hilsner og mange Tak, fordi De vil give Plads for Vinterbilledet.

Deres hengivne
Henrik Pontoppidan

 
[1] Med to fremmede hænder dateret til 11/2 [1882]. tilbage
[2] Skitse: "Et Vinterbillede" som blev optaget i Ude og Hjemme for 19.2. tilbage
[3] samtidig med Godsejerregimentets Fald: Under ledelse af den konservative A.F. Krieger, der var imod provisoriepolitikken, blev der i disse måneder rettet et – dog afvæbnet – angreb på Estrups position. tilbage