Henrik Pontoppidan til Ernst Bojesen
24. februar 1919

så mange Venner tilbage

24.2.19.

Kære Bojesen!

Jeg hører, at De allerede er vendt tilbage til Byen efter Deres Jubilæumsflugt. Måske har De i Virkeligheden ikke været længere end i Frederiksberg Have og har drukket Deres Fødselsdagschokolade hos Josty. Det kunde rigtig 2 ligne Dem at sidde derude og le af os.

Men tænk – at have så mange Venner tilbage, når man fylder halvfjers, at man må flygte for dem – det falder kun i de færrestes Lod og er nok en Lykønskning værd. Tag da også min. Den bringes Dem af et fuldt Hjerte med Tak for mangeårigt, godt Samarbejde.

Deres hengivne
Henrik Pontoppidan.