Henrik Pontoppidan til Ernst Bojesen
Sendt fra Snekkersten. 16. december 1913

altid i Pengenød

Snekkersten.
16. 12. 13.

Kære Bojesen!

Er det sandt, hvad man fortæller mig, at De forlader Forlaget til 1st Januar? Jeg har ondt ved at tro det, velsagtens fordi jeg nødig vil tro det. Vi har nu i så mange År stået i Forbindelse med hinanden, og det på en Måde, som næppe længer er den sædvanlige i Forholdet mellem Forlægger og Forfatter. Så længe jeg ikke har hørt det af Dem selv, vil jeg ikke tro på, hvad der siges.

Tak for "Juleroser" og de andre Værker, De så venligt har betænkt 2 mig med. "Roserne" har nok 25 Års Jubilæum i År, og "Sprutten" (som jeg forresten ikke har set) ligeledes. Jeg ønsker til Lykke!

Hvordan mon det går med "Storeholt"? Jeg hører, at 2det Oplag er i Vente. Det er jo glædeligt. Men småt bliver det jo alligevel, og jeg er altid i Pengenød.

Modtag venlige Hilsner fra

Deres hengivne
Henrik Pontoppidan