Henrik Pontoppidan til Ernst Bojesen
Sendt fra Snertinge. 20. januar 1902
for Tiden ikke netop i karmoisinrød Stemning
| 20d Jan. 1902. | Snertinge. |
[Påskrift (EBs?) på skrå øverst på brevet:] Henr. Pontoppidan.
Kære Bojesen!
Jeg måtte være endnu mere af en utaknemlig Slyngel, end jeg er, om jeg ikke i dette Tilfælde sagde: Min Direktørs Ønske er mig en Lov. Jeg skal lægge mit Hoved i Blød, ja (om fornødent gøres) i Lud og Saltlage, for at få det til at barsle lidt livligere; og et Julerosenblad skal til angiven Tid flagre ud fra min Hånd. Om det vil blive så sødtduftende, som De gerne aller helst vil have det√, tør jeg derimod ikke indestå for. Over Duften er man jo ikke Herre, og jeg er√ for Tiden ikke netop i karmoisinrød Stemning. Men en stilfærdig Fortælling skal det i hvert Fald blive.
Jeg ligger her og rakker med Renskrivning af Lykke-Per1. Jeg kan ikke rigtig komme til Kræfter, har nu igen ligget et Par Dage og har svært ved at bruge mine Øjne. Jeg håber stadig på at få lidt roligt Vejr; det plejer at stive mig af. Så kommer jeg også ind til Kbhvn, og De slipper da ikke for et Gensyn af mig. – Min Kone takker for Hilsenen og sender Hilsen tilbage gennem
Deres hengivne
H. Pontoppidan
