Henrik Pontoppidan til Ernst Bojesen
Sendt fra Snertinge. 18. december 1899
De literære Fremtidsplaner
18d Decb. 99. | Snertinge. |
Kære Bojesen!
Min Forbavselse over det store Antal Lykke-Perere, jeg fik herud, var virkelig ikke så ugrundet, som De mener. Trods Deres "dertil indrettede Foliobøger" sværger jeg med tre oprakte Fingre, at jeg ikke af nogen af de andre Bind har fået mere end 15 Ekpl (foruden 1 trykt på tykt Papir og et indb), hvilket også har været tilstrækkeligt. Derfor har jeg nu ti Ekpl formange og tillader mig at tilbagesende dem samtidigt med de√ 9 Subskriptions-Ekpl af Fortællingerne, som De jo har villet lade mig bytte.
Det har glædet mig at høre, at "Peter" stiger i Deres Agtelse, hvad jeg håber, han vedblivende skal gøre trods sine mange Utoskestreger1. De må ikke af det næste Binds Titel2 forledes til at tro, at dets Indhold er lutter Død og Begravelse. Vi føres tværtimod her midt 2 ind i det københavnske Forretningsliv, da vi overværer Forberedelserne til Startningen af det store Aktieforetagende, der skal bringe nogle af Pers Ideer til Udførelse. Men Bindet ender med en smuk Scene, hvor Per sejler med√ sin Moders Lig over Kattegat en Måneskinsnat på Rejsen fra Kbhvn, hvor hun har boet som Enke, og hjem til Faderens Grav. –
Så er der jo de ulyksalige Penge. De anser mig rimeligvis for en skrækkelig Ødeland, men Flytningen herud, en Del Nyanskaffelser o.s.v. har gjort rent Bord for mig, og Nytåret presenterer sig jo gerne for En i Skikkelse af en Snestorm af Regninger. Også jeg venter en lille Byge, og jeg beder derfor om at måtte få endnu 600 Kr med den Forsikring, at jeg så skal lade Dem i Fred, indtil Lærkerne synger. –
Idag har vi fået Tø, Sneen er næsten borte. Men selv om den ikke skulde komme igen til Juledagene, så opgiver jeg ikke Håbet om, at De og Deres Frue får Mod til at gøre en Landtur herop i Nordvestsælland, således som 3 De halvvejs lovede min Kone det. Og De må tage hele Familjen med, såmange som der kan være i en Kane eller Vogn. Vi skal nok have Mad til dem alle.
Og nu Tak for alt, både Bøger og Penge, men først og fremmest for Deres Venskab og Deres Tålmodighed. De literære Fremtidsplaner venter jeg med at tale om, indtil vi sees; jeg vil dog næppe kunne gøre mig forståelig skriftligt uden et altfor ødselt Forbrug af Papir.
Mange Hilsner fra min Hustru og
Deres hengivne
H. Pontoppidan.