Henrik Pontoppidan til Ernst Bojesen
Sendt fra Bakkegårdsallé 6. 3. februar 1899

gamle, døde Hjernefostre


3die Febr. 99.
Bakkegårdsallé 6.

Kære Bojesen!

Om et Par Dage skal jeg komme ind til Dem med 3die Kapitel af Lykkepers Kærlighed; ikke længe efter skal dens 4de og sidste Kap. arrivere. –

Derimod beder jeg Dem om, at jeg må blive fritaget for at få "Småfortællinger" ud nu i Foråret. Jeg begyndte for nogen Tid siden at gennemse dem; men Omarbejdelsen af "Det forjættede Land" har gjort mig så led ved at rode med mine gamle, døde Hjernefostre, at der må gå nogen Tid, før jeg får den vamle Ligstank 2 ud af Næsen og kan tage fat igen, – og ganske uden Ransagelse af mine hensovede Jeg'ers Hjærter og Nyrer kan jeg ikke få mig selv til at lade dem gå ud i Verden igen med Klassicitetens Spøgelsemærke. Med andre Ord: der må en Sigtelse til; jeg må overveje, hvad der bør medtages, og hvad jeg skal udelade; – men i Øjeblikket er jeg slet ikke oplagt og har heller ikke legemlige Kræfter til det Arbejde. Jeg har jo nemlig også i mine Skuffer liggende Ting, der mulig skulde med, – og alt sligt tager både på Tiden og på Kræfterne. Og af de sidste har jeg for Øjeblikket ikke særdeles mange; og dem, jeg har, vilde jeg gerne benytte til at fremme nye Arbejder. Således 3 er det min bestemte Vilje, at "Lykke-Per" skal afsluttes nu i Foråret (at sige dens første Halv-Række); og om alt går vel, vil også 4de Del komme til at foreligge ved Forårstid.

Derfor beder jeg Dem om at måtte vente med "Småfortællingerne" til Sommeren, der er en passende Tid at foretage den Slags lettere Arbejder i. Så kan de komme ud meget tidligt på Efteråret, hvad vel også nu siges at være en belejlig Tid.

Tak for venlig Forespørgsel til min Kone. Med hende går det desværre kun småt. Jeg fik hende jo til Norge, hvor hun nu er på et Sanatorium og foreløbig må blive. Selv sidder jeg her med Børnene og må arbejde om Natten.

4 Venlige Hilsner, og tilgiv dette sene Svar; – men jeg havde haft til Hensigt at komme ind og snakke med Dem; derfor ventede jeg. Nu tør jeg ikke lade Deres Brev ubesvaret længer.

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

Ser De Tegner, kunde De da ikke tale med ham om Omslaget til "Kærligheden". Der er for mig ikke andet at sige, end at der skal være fuld Sol "over det hele".