Henrik Pontoppidan til Vilh. Andersen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 30. juli 1937

den virkelige Alderdom

Kære Vilh. Andersen!

Jeg skulde forlængst have meddelt Dem, at Deres Frues elskværdige Fødselsdagstelegram kom mig i Hænde med blot en ringe Forsinkelse. Telegrammet var afsendt fra en By eller Station ved Navn Newquay¹; men jeg véd jo, at det ikke kan nytte at sende et Svar dertil, hvorfor jeg må bede Dem om at bringe Fru Rose min hjertelige Tak, når De skriver.

Og må jeg så benytte Lejligheden til at forny min Tak til Dem selv, fordi De på så mange Måder bidrog til at gøre min Fødselsdag så festlig for mig. Det er jo ellers sin egen Sag med disse Fødselsdage i den høje Alder. Uvilkårlig vækkes ved en sådan Lejlighed mange vemodige Minder om alt det og alle dem, man i Årenes Løb har mistet. Med 80 Årsdagen indledes jo tilmed den virkelige Alderdom, de Oldingeår, hvorom selv Kæmpen Grundtvig 2 på sine gamle Dage sagde, at dem skulde man ikke ønske sig for mange af. Tak og Pris, fordi De vilde være med til at sprede Skyerne og gøre Dagen til en virkelig Glædesdag for mig og mine. Og allermest min Tak for Deres værdifulde Venskab. De mindede forleden² om, at det var begyndt med et Skænderi; men nu er det dog lykkedes mig at bevare det i en lille Menneskealder.

Deres hengivne
Henrik Pontoppidan