Henrik Pontoppidan til Vilh. Andersen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 15. oktober 1937

et nazistisk Krydderi

Kære Fødselsdagsprofessor!

Som den Invalid, jeg nu er bleven, kan jeg desværre ikke personlig bringe Dem min Fødselsdagshilsen og Lykønskning. Jeg må i Morgen indskrænke mig til at møde til Lever'en i Ånden og tilmed ganske tomhændet. Ikke en Smule Chokolade eller blot en Slikkepind ledsager min Lykønskning. Og det til Trods for de rige Gaver, som De ødslede på mig ved min Fødselsdag for 3 Måneder siden.

Slikkepinden skal dog komme en anden Gang, og i mit Vinskab ligger endnu to Flasker af den tyske Ministers Moseldrue. De ligger her og venter på den Ven, som de er forbeholdt. Og de må nødvendigvis nydes her hos mig som et nazistisk Krydderi til Frk. Larsens borgerligt danske Køkken.

Forresten har De vel nok opdaget, at De sidst glemte Deres – eller rettere Deres 2 Svigerfars Stok her. Vi opbevarer den med Ærefrygt som den Nationalskat, den jo virkelig er. Alligevel! Jeg har det Håb, at Deres Uro for den og Længsel efter den snart igen skal føre Dem til Holmegårdsvej, og kan De overtale Professorinden til at gøre Følgeskab, vil De være dobbelt velkomne. Mine bedste Hilsner til begge!

Deres hengivne
H. Pontoppidan