Henrik Pontoppidan til Vilh. Andersen
Sendt fra Holmegårdsvej 2, Charlottenlund. 8. januar 1934

omtumlet på et svigefuldt Hav

Kære Vilh. Andersen!

Jeg har ikke fået sagt Dem Tak for "Mindebogen", ja har vistnok knap nok sendt Dem Hilsen til Nytåret. Forlaget havde ganske rigtig i Forvejen sendt mig et Ekpl; men det lille Skrift kan tåle at læses to Gange, ja – tankevægtigt som det er – kommer det måske allerbedst til sin Ret ved den anden Gennemlæsning. Sådan gik det i hvert Fald med mig. Jeg har nu efter Deres Opfordring overgivet min Svigersøn og Datter det andet Ekpl. og takker således også på deres Vegne. Jeg har 2 i disse Dage netop set en Del til dem, idet jeg har ligget til Sengs en Ugestid. Først i Dag er jeg kommen på Benene igen. Jeg har jo længe haft en Forudfølelse af, at min snart gamle Pæreskude havde fået Slagside. Hele den sidste Måned har jeg følt mig som omtumlet på et svigefuldt Hav, og forleden Aften krængede Skuden pludselig over. Min Svigersøn foretog straks en Åreladning, tappede mig for en Pokal af det "ganz besonderer" Fluidum, som Mefistofeles fordrer af Faust for at give ham nyt Liv. Svimmelheden har også omtrent fortaget sig; men jeg er til Gengæld bleven svært mat i Sokkerne. Jeg priser mig lykkelig over, at Katastrofen ikke fandt Sted i Fredensborg. Tænk, hvilken Skandale!

Nu blot Hilsen og gode Ønsker til Fruen og Dem selv

Deres hengivne
H. Pontoppidan