Henrik Pontoppidan til Vilh. Andersen
27. december 1932

Madm Mangor i den poetiske Fortale

Kære Vilh. Andersen!

Mangfoldigst Tak for Julehilsen! Både for den til mig selv og den til Familjen på Bispebjerget. Det var trist for Dem, at De i År måtte undvære Deres Frue ved Julegrøden. Det er vel næsten det Måltid, hvor man hårdest savner det husmoderlige Smil, som Mad^m Mangor i den poetiske Fortale til sin Kogebog¹ med Rette skriver så begejstret om. Så takker jeg Dem også, fordi De beder mig se ud til Dem Nytårsaften, hvad jeg hellere end gerne gjorde, dersom jeg ikke var nødt til at blive her i Nytårsdagene for at modtage min ældste Datterdatter (fra Horsens). Hun holder i Overmorgen Bryllup med en Dommerfuldmægtig derovre, og det ventes, at hun straks kommer hertil for at forestille ham for os, og jeg kan jo ikke så godt rejse bort netop i de Dage. Men falder det ikke ind med Frost og Sne, kommer jeg meget 2 gerne senere.

Jeg tilbragte jo Juleaften hos min herboende Datter i Fryd og Glæde. Jeg må dog sige, at hvor der ikke længer er små Børn, savner Julen for mig den "Englelyd", hvorom en anden af vor Fortids skattede Digtere har skrevet så smukt. Min Datters Børn er nu alle store, den yngste halvvoksen. Jeg venter nu på Oldebørnene, og fra i Overmorgen kan der altså være nogen Udsigt til, at jeg kan opleve at blive Oldefar og forlenet med en virkelig Glorie.

Første Juledag kørte vi alle til Rørvig med Blomster til min Kones Grav. Vejret var ganske forårsagtig, og det er jo fabelagtig hvor mange Kilometer Landevej man i Løbet af få Timer kan lægge bag sig med en Bil. Ved Seks-Tiden var vi allerede hjemme igen.

Vil De nu hilse Deres Frue og også selv modtage en hjertelig Hilsen med en Tak for al Venlighed i det forløbne År. De bedste Nytårsønsker for Dem begge.

Deres hengivne
H. Pontoppidan