Henrik Pontoppidan til Vilh. Andersen
16. oktober 1924
Deres hædrende Venskab
16.10.24.
Kære Vilh. Andersen!
De får i Dag en travl Dag1. De vil drukne i Breve og Telegrammer fra de mange Landet over, for hvem De som Skribent og Taler har været i det mindste en festlig Oplevelse. Jeg skal derfor ikke lægge Beslag på Deres Tid men i al Korthed bringe Dem min Kones og min egen Lykønskning og Tak. Jeg tør vel ikke regne mig med til Deres Menighed i snevreste Forstand; men Knud Sjællandsfars "Betragtninger"2 er dog bleven min Huspostil, en af de få Bøger, jeg stadig vender tilbage 2 til og altid har Glæde af. Og er De ikke netop min Sjælesørger og Skriftefar, fordi jeg overhovedet ingen har eller kan have, så er jeg Dem dog uendelig meget skyldig for god Belæring og Opbyggelse.
Også for Deres hædrende Venskab takker jeg Dem. Den Dag, da jeg lærte Dem personlig at kende, regner jeg blandt mit Livs Mærkedage3. I den literære Verden gik man på den Tid for det meste med en Kniv i Ærmet. Jeg havde den Lykke at tørne sammen med Dem og derved opdage, at De ikke var nogen Stimand. For den Venlighed, hvormed 3 De den Gang kom mig i Møde, skylder jeg Dem den største Tak.
Fra min Kone lidt Blomster.
Deres hengivne
Henrik Pontoppidan.
