Henrik Pontoppidan til Vilh. Andersen
5. marts 1924

ved at synke ned blandt de Umælende

5.3.24.

Kære Vilh. Andersen!

Det var rigtig ærgerligt, at jeg måtte gøre mig usynlig forleden Søndag, da De besøgte os. Jeg er nu igen oven Senge, men jeg er stadig ude af Stand til at tale, idet enhver Mundbevægelse volder mig Smerte. Dette er altså Grunden til, at jeg endnu ikke har forsøgt at gøre Dem et Genbesøg. Jeg vil jo nødig vise mig for Dem som stum Person, så meget mere som jeg under disse Forhold har en Fornemmelse af i det hele at være ved at synke ned blandt de Umælende.

Foreløbig må jeg da nøjes med 2 at hilse på Dem skriftlig, og iøvrigt håbe på bedre Tider.

Deres hengivne
Henrik Pontoppidan.