Henrik Pontoppidan til Jeppe Aakjær
Sendt fra Snertinge. 12. marts 1902
Fremtidens Naturstyrke
12/3 1902. |
Snertinge. |
Til Forfatteren
Hr. J. Åkjær!
Jeg har været borte på en lille Rejse; derfor dette sene Svar på Deres venlige Brev og den deri indeholdte Forespørgsel. Jeg må tilstå, jeg kan ikke rigtig forsone mig med den Tanke således at afsi de jyske Elementer af vort skrivende Lav og danne et Tidsskrift på dem. Jeg synes, vort Folk er for lille til, at det tåler nogen Sønderstykning, og netop nu er der stærk Trang til at få alle unge og gode Kræfter samlede uden Hensyn til, hvor meget eller lidt de snurrer på r'erne. Jeg deler næppe heller Deres Tro på Jydens – eller i det hele Bondens – genskabende Kraft. Jeg troer, at Fremtidens Naturstyrke vil vokse op af de københavnske Rendestene, at de store Byer overhovedet er 2 de damphedede Couveuser, der udruger Fremtidsmennesker, og at enhver Løsrivelse fra dem er den moderne Form for at gå i Kloster. Men i Klostret vil jeg endnu ikke. Der kommer jeg tidsnok.
Det har moret mig, at De har fundet den Artikel af mig, hvortil De i sin Tid sigtede; jeg husker den ikke længer men jeg vil nu se efter, om jeg ejer den.
Og hav mig så undskyldt, at jeg ikke dennegang kan være Dem til Vilje. Kommer De engang med Jylland under den ene Arm og Sælland under den anden og med det fede Fyn i Madkassen og alle vore andre Øer lige til de vestindiske i Lommerne, – så er jeg Deres håndgangne Mand.
Venlige Hilsner fra
Deres
H. Pontoppidan
