Dagbog

Det nye Tidsskrift "Af Dagens Krønike", der er begyndt at udkomme under P. Nansens Ledelse, kan vel ikke siges at afhjælpe nogen dybfølt Trang i Forhold til den Litteratur, der for Øjeblikket ser Lyset hertillands, og navnlig i Forhold til den Litteraturinteresse, som Godtfolk for Tiden lægger for Dagen, skulde det synes, at vore periodiske Skrifters Mængde var mere end tilstrækkelig. Man kan alene af Underholdningstidsskrifter i en Hast nævne: "Tilskueren", "Ny Jord", "Naturen"¹, "Aaret rundt"² og "For Literatur og Kritik"³, hvilket sidste rigtignok næppe nogen dødelig har skuet.

Det er da ogsaa noget nær de samme Forfatternavne, der som Tordenskjolds Soldater paraderer overalt. De danske Bidrag i "Af Dagens Krønike" indledes – som i sin Tid "Tilskueren" – med en fin og aandfuld Afhandling af Dr. Georg Brandes "Heinrich Heine som Politiker". E. Skram optræder ogsaa her paa Stylter, og man tager næppe Fejl i, at der under de forskellige Pseudonymer⁴ skjuler sig gode gamle Bekendte.

Dog, i én Henseende i det mindste synes det nye Tidsskrift at ville skille sig fra sin ældre Kollega. Mens "Tilskueren" fornemmelig har søgt Bistand i Norge og taget sin Tilfugt til norsk Litteratur, undertiden endog i den Grad, at det var paa Veje til ganske at miste Karakteren af at være dansk, agter "Af Dagens Krønike" at knytte sig til Sverig og søge sin Reserve i den svenske Forfatterlejr⁵.

Dette tyder paa et lykkeligt Klarsyn hos den unge, begavede Redaktør. Med Norge turde vi nemlig snart være færdige. Det er næppe længer af den norske Litteratur, der tør ventes nogen Forløsning. Langt snarere er det den unge svenske Digterskole, repræsenteret ved Navne som Strindberg og Verner von Heidenstam⁶, vi i det næste Tiaar vil lytte til og maaske drage Belæring af.

Forøvrigt synes "Af Dagens Krønike" mere end sine Kolleger at ville stræbe efter at gøre sit Stof aktuelt. Dette rummer dog uden Tvivl en Fare, som i det foreliggende første Hæfte ikke helt er undgaaet. Naar undtages den allerede nævnte Afhandling af G. Brandes, Redaktørens egne smaa, yndefulde "Kærlighedsvers paa Prosa" og den politike Revy, havde de andre danske Bidrag maaske passet nok saa godt til et Dagblad. Selv G. Esmanns Artikel om kjøbenhavnske Væddeløb, hvor fortræffeligt den end er skrevet, mangler den Antydning af en novellistisk Centrum, der vilde skille den fra almindelig Journalistik, og E. Skrams Bidrag, som han ret betegnende har kaldt "Sommersnak", mangler overhovedet enhver af de Egenskaber, der giver Betydning ud over Døgnet.

Urbanus