Georg Brandes til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Kbhavn. 15. december 1914

Danmarks indre Tilstande

Kbhavn 15. Dec. 14

Kære Henrik Pontoppidan

Der er ingen Træthed at spore i Bogens1 sidste Halvdel; De behøvede ikke at nære nogen Uro i den Anledning. Men som jeg troer at forstaa, er Deres Hustru bestandig syg og De nedslaaet derover. Det gør mig saare ondt, og det er trist at det ene Menneske ikke kan gøre noget for det andet i saadanne Tilfælde, hvor man er ensom med sine Sorger.

Nu da Bogen har tre Dele, samler den sig for Læseren. Hovedpersonen, til hvilken De har taget nogle Træk fra Hørup og hans Forhold, men i hvem mange Træk ikke har noget med denne Model at gøre, giver Bogen et vægtigt Centrum. Kvindeskikkelsen 2 er meget original. Jeg troer ikke, jeg har truffet paa en ung Kvinde som Jytte; men hun virker overmaade naturtro. Hendes Skæbne i al dens Tomhed interesserer. Det er den normale Kvindeskæbne, Afhængighed og frugtesløst Oprør og en stor Uvished.

Atter har De fordybet Dem i Danmarks indre Tilstande. Jeg kunde misunde Dem Deres Interesse for dem. Men De kender dem tilgavns, jeg ikke. Og Alt, hvad man kender tilbunds, fængsler En ved det indre Liv.

For Tiden er jeg overmaade arbejdsom. Da Rejser forbyder sig af sig selv og man ikke tør lade sig forlede til Ørkesløshed af det Tragiske, der sker, saa har jeg givet mig til at arbejde efter en 3 noget større Maalestok end jeg plejer. Neppe kan De i Snekkersten leve mere ensomt end jeg i Kjøbenhavn. Saa læser og skriver jeg hele Dagen og langt ud paa Natten.

Gid De maatte faa Glæde af Deres Bog. I Politiken var der to Artikler om den, først en af Kai Friis-Møller2, den Sjæl, han ankede over – som et Symptom (!) – at De stavede Chef som Sjef; det Komiske er, at det jo er Løgn. Derefter fulgte Deres gamle Hader og Forfølger Sven Lange3, som oplyste at Bogen var Papir ikke Liv. I mindst 500 Artikler har han nu forklaret, at ingen anden end han kan skabe Liv. Han skammer sig ikke ved at skrive Stykker som Fru Maja, der er den 4 rene Ynk; men han indbilder sig og vil indbilde andre, at han har Privilegium paa Liv. Som ung var han brav og entusiastisk; i lang Tid har han nu været indbildsk, uærlig og gnaven.

Deres hengivne
Georg Brandes.

 
[1] Bogen: Toldere og Syndere der var udkommet 12.12. tilbage
[2] 12.12.1914. tilbage
[3] 14.12.1914. tilbage