Harry Søiberg til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Rungsted. 30. januar 1917
De levendes Land
Rungsted. 30/1 - 1917.
Kære Henrik Pontoppidan!
Hjærtelig Tak for Deres smukke Udtalelser om mig! Jeg var i Gaar hos Ministeren1, efter mange forgæves Forsøg fik jeg ham endelig i Tale! Han var meget venlig, men meddelte mig at det var aldeles udelukket, at der nu saa sent kunde gøres nogen Ændring paa dette Omraade, da det Resultat, der forelaa var tilvejebragt gennem Forhandlinger mellem Parterne i Finansudvalget! Men han bad mig komme med min Ansøgning til Juli, da vilde han gøre, hvad han kunde for at faa mig med! Saa jeg maa vente og haabe! Jeg tillader mig derfor at gemme Deres Anbefaling til den Tid! Det har paa en Maade glædet mig at læse Svend Langes to Kronikker om "De Dødes Rige" – Skønt hans overlegne Uimodtagelighed har han ved sine Belysninger af Deres Værk netop givet Læseren det stærkeste Indtryk af dets omfattende og vældige Stof og Liv! Det er interessant at se, hvorledes hver eneste Citat han anvender slaar hans egen Opfattelse for Munden! Den myldrende Verden som "De Dødes Rige" er, lyser frem mellem hans Linier saa kraftig og uovervindelig, at hans egen Mening 2 ganske skydes til Side! Han skriver godt for sig! Men hvor er hvert Ord fra hans Mund en Røst fra "De Dødes Rige"!
Underligt at han slutter sin anden Artikel med Ordene "De levendes Land"2 – Det skal interessere mig at se, hvorledes han opfatter det! Det er netop om det, jeg i denne Tid gaar og drømmer og fantaserer! Jeg rejser i Aften paa en Tur til Jylland – jeg tager først op til Skagen – jeg gaar i denne Tid og er i Tvivl om jeg skal udsætte min æventyr Skildring om Pigen og Hjorten, for straks at tage fat paa min Fortsættelse af "Foran Livets Port"?
Med hjærtelig Hilsen!
Deres hengivne
Harry Søiberg
