Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 3. juni 1887

en heel Omkalfatring af Kvindens Stilling?

Fredag *Juni 1887. [3.6.18871]

Min søde Margrete!

Jeg vil begynde paa mit Brev i god Tid, at det ikke skal blive forjaget og forjadsket, hvilket let kunde skee, da jeg er kommet heelt ud af min Skriven og ikke har skrevet et ordentligt Brev i lang Tid. Derimod har jeg i ualmindelig Grad levet med Mennesker, skjøndt mine Udflugter just ikke er mange og indskrænker sig til at jeg, sammen med Holger og Tante Hanne spiste til Middag oppe hos Eriks 1ste Pintsedag, medens Inger var i Hjørlunde2 og Valdemar hos Henriks. Inger opgav at tage Børnene med derud, da hun var bange, det kunde komme paa tvers paa 1ste Helligdag; og det var meget heldigt hun kom alene, thi strax efter Middagen fulgte hun med Morten og Julie i den lille Vogn (med en stor Hest for) de 3 Miil til Høberg, hvor Morten skulde have Eftermiddagstjeneste, og saa om Aftenen kjørte de hende gjennem Grib Skov til Frederiksborg, hvorfra hun tog herhjem. Det var 2 ret en Tour efter Ingers Smag. 2den Helligdag var Eriks her, samt Tante Hanne, Fru Kampmann og Børnene, hvilke sidste først havde været en Tour i Klampenborg med Holger. 3die Helligdag var Morten og Julie med lille Knud her. 4de Festdag var vor Pige en stor Kjøretour i det Grønne og i Gaar, da jeg endelig skulde til at sidde alene mens Inger var paa Strandveien, kom Fru Schmidt og spiste med mig og blev tracteret med den Boeuf, jeg havde tiltænkt Lisbeth om Aftenen. Fru Schmidt var saa elskværdig, endnu overstraalet af Bryllupsdagens Glæde, skjøndt hun har haft nogle bekymrede Dage for Sønnen, der har været temmelig syg af et Halsonde.

Ja Boeufstegen til Lisbeth, den var parat, men jeg blev dog glad ved at høre, at hun ikke kom; jeg under hende at tage disse fulde Drag af Sommerluft med sig og glæder mig over, at Hanne er kommet hjem i saa godt et Øieblik. Skolerne kan sagtens, der holder en lang Pintseferie og saaledes faaer sig et Sommerbad inden de tager fat igjen; men for dem, der ligefuldt skal gaae i det vante Trit, er det trangt nok. 3 Jeg kan huske fra gamle Dage, da jeg selv havde Flyvelyster, at naar der stod en travl Tid for, hvor jeg vidste, jeg vilde blive meget bundet, saa ønskede jeg altid det maatte blive daarligt Veir. – Hvordan mon det gaaer Mathilde? hun har jo haabet paa, Sommeren skulde være meget lettere; jeg er bange, den end mere vil lade hende føle sin fjerne og bundne Tilstand. Det er temmelig længe siden, jeg havde Brev fra hende, og saa længes jeg altid meget efter hende. – Naa – men det er endnu ikke hendes Tour, at rykke op paa 1ste Plads i mine Tanker og Omsorger; det bliver først længere hen paa Sommeren, at hun naaer frem. Jeg har nok for Tiden i mine smaae unge Koner. Johanne er flink og løber afsted saa det er en Fornøielse, men ret længe faaer hun dog neppe Lov at løbe, saa jeg er temmelig kjed af, at jeg ikke kan sidde lidt hos hende, naar Erik er fraværende. Det er lidt uhyggeligt at tænke sig, at hun saa slet ikke har Andre om sig end Pigen. Her i Byen betyder jo Naboer og Husfæller Intet. Hendes Søster3 er, med sit Barn, paa Ørumgaard, mens Manden atter reiser for Regjeringen; han lader til at høre til de særdeles betroede.

4 Naar nu Lisbeth kommer hjem, maa jeg see at faae det indrettet saaledes, at vi kan være lidt mere i Vimmelskaftet4; jeg maa vel nu kunne benytte Sporvognen, endnu har jeg ikke forsøgt det. – Jeg tilgiver ikke Fru Scavenius5, dersom hun tager Sygepleiersken fra Dig; det er dog ogsaa uheldigt med dette Sammenstød. Skulde det virkelig gaae saa galt, saa maa I love mig at tage en Sygepleierske herinde fra; det er absolut nødvendigt at have et fuldt paalideligt Menneske, naar man selv har saa lidt Erfaring. Inger har vist tilbudt at komme; men hun kan jo aldeles ikke forslaae i de første 14 Dage. Det er godt, man har disse dygtige udlærte Pleiersker, thi de gamle Tanter og Familiediaconisser, det er en forsvunden Slægt, nu Alt skal være Fagstudium. Mon der virkelig skulde forestaae en heel Omkalfatring af Kvindens Stilling? det seer næsten ud dertil. –

Fra Kampmanns har vi kun haft Smaabreve, der mælder, at nu er de omtrent i Orden, men det smager neppe, at være flyttet ind i et Baghuus efter det frie Liv paa Samsø; men de faaer det vel ogsaa bedre ad Aare. – Stakkels Knud kommer vist til at stikke Piben ind og see sig om efter en Plads et eller andet Sted, herinde menes der, at det vil holde meget haardt for ham, at faae noget af det, han ønsker. – Nu maa jeg slutte med de allerkjærligste Hilsner til 4 Kløveret fra

Moder

5 [ark] No. 2.
Jeg maa ikke glemme at fortælle Dig at Ane Marie Djørup har faaet en Livrente efter Jacobsen6 paa 800 Kr aarlig. Det er nok værd at tage imod, dersom det ellers ikke slapper hendes Lyst og Energi ligeover for det, der er blevet hendes Gjerning. Det er jo ikke kommet heelt overraskende for Djørups, men saa meget trode de dog ikke det var; de vil nødig have det bralret ud, hvilket jeg beder Dig huske paa. Ellers veed jeg ikke af, at der er tilfaldet dem noget fra det rige Bord, men da Enken7 kan faae ondt nok ved at bruge sine 30,000 aarligt 6 vil hun nok paa mange Maader vise dem sin Kjærlighed. Laurits og Ane Marie har særligt været Kjælebørn der, uden egentlig at skjønne derpaa. Laurits har det vedblivende meget godt paa Lolland og haaber at kunne overtage sin Faders Praxis naar Ferien kommer, saa de kan følge deres Bestemmelse at bo i Aalum ved Fussingøe. Vilhelm er i disse Dage oppe til sin Examen.

Om vor Liggen paa Landet8 har Lisbeth nok fortalt, saa jeg vil nøies med at sige, at jeg nu glæder mig dertil. Vi skal give 75 Kr og deres 2 halvoxne Børn skal have Morgen og Aftensmad indtil Ferien, saa det er en billig Maade at komme til at bo i en yndig meubleret√ Villa i 2 Maaneder. – Farvel, Farvel, Hilsen

[tilføjet på hovedet øverst på side 5:] den moersomme Sum 75 Kr betyder en Stue der er blevet istandsat, som ellers intet havde faaet i Aar.

 
[1] jf. pinsen. tilbage
[2] i Hjørlunde: Mortens almanak for 29. maj: "Besøg af Inger. Hun og Julie med til Høbjærg, hvor jeg prædkede. Til Grib skov (Fruebjerg) og Hillerød". tilbage
[3] Hendes Søster: Sophie Marie Caroline, gift med kaptajn i artilleriet Valdemar Stephan Julius Raabye. tilbage
[4] Vimmelskaftet: Erik og Johanne boede Vimmelskaftet 47, 2. sal. tilbage
[5] Fru Scavenius: Anna Julia Emily Gustava Thyra Scavenius, f. Castonier, gift med godsejer Carl Sophus Scavenius til Klintholm, var gravid med sønnen Henrik Edgar, som blev født 3.9.1887. Ved barnedåben 30.4.1888 bar moderen barnet og frk. Johanne Jespersen fra Magleby præstegård stod hos. tilbage
[6] Jacobsen: brygger J.C. Jacobsen (1811-30.4.1887), som gennem 50 år havde været ven med Frans Casper Djørup, Anne Maries far. tilbage
[7] Enken: brygger Jacobsens enke, Laura Cathrine Holst (1819-1911) var søster til Frantsine Kirstine Holst (1808-90), der var gift med provst Christian Djørup (1804-79), en bror til Frans Casper Djørup (1811-1908). tilbage
[8] vor Liggen paa Landet: Marie havde lejet villaen Kastanievej 7 på Frederiksberg, som tilhørte overretssagfører Harald Christian Plockross (1826-1913). Han var gift 2. gang med Anna Helene Hall og havde med hende børnene Einar, f. 1872 og Marie, f. 1874. – Hans datter af 1. ægteskab, Sophie Frederikke, var gift med forfatteren Jakob Knudsen. tilbage