Marie Oxenbøll til Johanne Elisabeth Ostenfeld f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 27. maj 1887

jeg savner aldrig at kunne komme i Kirke

Fredag *Til Lisbeth, Mai 1887 [27.5.18871]

Mit kjære Barn!

Skjøndt Du slet ikke har fortjent at faae Brev2, saa har jeg dog Lyst til at stile Ordet til Dig, deels for at sige Dig, at vi virkelig har savnet Dig meget i denne Uge, ikke mindst Pachmann, deels fordi det meste af det, jeg har at meddele har mere Interresse for Dig end for Margrete og endelig fordi Inger vil skrive lidt til Margrete. – Ugen er gaaet saa underligt hen, deels meget stille og dog med al Slags Uro, særligt forvoldet af Ingers Elever, der deels paa Grund af Pintseferien3 og deels ved√ Landliggeriet her bragte en Masse Vrøvl istand. Saa Inger har været ør i Hovedet og haft fuldt op af al Slags, saa der ikke er faldet meget af til mig; men saa har jeg seet en Deel til de Kampmannske Børn, Erik og Johanne og flere.

I Søndags var vi til fiin Middag hos Eriks paa Aspargesbudding, Kyllingesteg og Rødviinsbudding4. 1ste Pintsedag skal vi der hele Familien og 2den Pintsedag kommer de her. Forresten tager Valdemar vist til Havreholm og Inger til Hjørlunde med Kampmanns Børn, saa de faaer kun Æren af Holgers og mit Besøg.

2 Foruden sin Travlhed i denne Uge har Inger haft en Deel Selskabelighed at passe, deriblandt en fiin Soirée i Dansk Kvindesamfund5 for Fru Edgreen6, hvor den grønne Silke maatte holde for, og i Gaar hos de helsingørske Møllers7, hvor hun traf sammen med 2 ostindiske Brødre8, samt mange andre af Slægten og de nygifte9; Du var ogsaa indbudt. I dette Øieblik gik hun over for at overvære den store Examen hos Marstrands. – Men nu begynder hendes gode Tid med Pintsen og det seer ud til at Sommeren bliver saa god, at det vil svie svært til hendes Pung. I Dag tager hun jo Afsked med Topsøe; i Morgen reiser Johanne Lund10 til Paris med Zachos og bliver maaskee borte i Maaneder. Hastrups tager med det første paa Landet; Fru Heyman har udbedt sig 2 Maaneders Sommerferie og Meiers Børn skal heelt ophøre at spille for det første, da Lægen har erklæret, at Anna maa skaanes paa enhver Maade.

Hvad siger Du om det Regnestykke? og dersom Peters Penge udebliver, saa bliver der nok ikke meget tilovers at ligge paa Landet for. – – Jeg maa da huske at fortælle Dig, at Peters Moder11 fik saadan smuk Begravelse; hun blev baaret til Graven 3 af Holmens Folk, med Musik og et stort Følge; hun har jo i de mange Aar været Asylmoder for de fleste Nybodersfolk og de har ikke glemt hende. Jeg glædede mig over, at Peters 4 Børn, der var herovre fik at mærke, Bedstemoderen ikke altid havde været den Stakkel de fik at kjende.

Det var et forfærdeligt Veir, Kampmanns havde til deres Afreise, men heldigvis stod den kun paa i 2½ Time, saa Besværlighederne var hurtigt forvundet under et lille Ophold hos Rahrs. Vi havde Telegram fra Aarhuus, men har ikke senere hørt.

Hvor det dog har været koldt; vi har dunderfyret12. Jeg har rigtig haft ondt af Dig, der skulde nyde Sommeren, – og saa Dine tynde Kjoler, dem maa det da være heel galt med.

Gid Veiret nu maa blive bedre til I skal have alle Eders Fremmede. Det er vel meget for Margrete; men jeg haaber Du kan tage godt af for hende; hvor det er kjedeligt med den Hoste. – Ja – gid I maa faae en god og glædelig Pintse i Kirke og Huus – hvor jeg savner aldrig at kunne komme i Kirke; derfor vil jeg gjerne, at Inger skal tage til Hjørlunde 1ste Pintsedag, at hun kan bringe lidt af Livet derudefra ind med sig. Forrige Søndag havde Frøken Brosbøl13 og nogle Flere været derude og Frøken B. havde talt om Eftermiddagen til stor Fornøielse.

4 Nu er Du vist mæt og træt af min lange Skrivelse, thi Du er jo endnu ikke blandt Fremmede. Til Mathilde skrev jeg 6 Sider fornylig; det er vist ikke hende formeget. Jeg haaber Du husker at skrive til hende og saa venter jeg ogsaa at Du snart skriver lidt til mig om Din Hjemkomst. – Og saa beder jeg Dig hilse dem Alle paa det kjærligste fra mig og selv være kjærligt

hilset fra
Moder

Jeg synes godt om Eriks Bolig

Tak Margrete saa meget for hendes Brev

 
[1] jf. Dansk Kvindesamfunds soiré og pinsen. tilbage
[2] ikke fortjent: fordi hun vel ikke, som skik var, har sendt sit regelmæssige brev til moderen fra sit ophold hos søsteren. tilbage
[3] Pintseferien: pinsedag var 29.5.1887. tilbage
[4] Rødviinsbudding: en gelé lavet på rødvin, sukker og husblas. tilbage
[5] Soirée i Dansk Kvindesamfund: festen fandt iflg. Morgenbladet sted onsdag 25.5.1887 kl. 7½. De ca. 70 deltagere var mest damer, dog sås blandt dem 6-8 herrer. C. Hostrup holdt festtalen for fru Edgren. Bestyrelsen havde frabedt sig avisreferat af festen. tilbage
[6] Fru Edgreen: den svenske forfatterinde Anne Charlotte Edgren-Leffler (1849-92). tilbage
[7] de helsingørske Møllers: prokurator i Helsingør Carl August Møller (1810-1904). Hans datter Meta Marie Rehling Møller, f. 1850, var Ingers veninde. tilbage
[8] 2 ostindiske Brødre: C.A. Møller havde været embedsmand i den danske koloni Tranquebar fra 1836 til koloniens salg i 1847 – her var flere af hans børn født. tilbage
[9] de nygifte: Niels Møller Jacobsen og Sophie Mathilde Heise, der var blevet gift i Helsingør Skt. Olai 30.3.1887. tilbage
[10] Johanne Lund: Johanne Marie Lund, f. 1871, datter af grosserer Jens Lund, Troels Marstrands svigersøn. tilbage
[11] Peters Moder: Sophie Augusta Holtz, f. 26.7.1810 i Kbh. (Frue), var gift med Dines' bror Hans Peter (1810-40). Hun døde 16.5.1887 og begravedes fra Holmens kirke. Hun var bestyrerinde ("asylmoder") for søetatens asyl i Nyboder 1840-83. Hendes eneste barn var Hans Peter Pontoppidan (1840-1902), ejer af Frederiksdal ved Hälsingborg. tilbage
[12] vi har dunderfyret: i dagene 22.-24. maj 1887 nåede temperaturen ikke over 10º ved Landbohøjskolen. tilbage
[13] Frøken Brosbøl: "Anna Brosbøll, Carit Etlars flammehårede datter med det mandagtige superemanciperede udseende og de røde lokker som en krans af ildsluer omkring tindingerne." (Jeppe Aakjær i et brev 1891, se hans erindringsbog Før det dages). tilbage
['1] Korrespondancen er breve med begge dette brevs personer som enten modtager eller afsender. Eksempelvis udgør brevene imellem Henrik Pontoppidan og Georg Brandes en korrespondance. tilbage