Martinus Galschiøt til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Helsingør. 23. juli 1923

Hvordan gaar det med "Svinehodet"

23. Juli 23.

Kære Pontoppidan

Jeg smigrer mig med, at De vilde savne en Hilsen fra mig paa Deres Fødselsdag, hvis den ikke kom, og derfor sender jeg Dem den og føjer alle gode Ønsker til om et nogenlunde sorg- og smertefrit Liv i det kommende Aar. Ønskerne hjælper næppe noget til at skaffe Dem en saadan forholdsvis behagelig Tilværelse, men De kan da altid vidne om, at jeg tar levende Del i Deres Ve og Vel. Desværre ser det jo idag ikke videre ud til, at Vorherre vil fejre Dagen imorgen med blaa Himmel og Solskin, saa De kommer nok til selv at fabrikere den behørige Livsglæde.

2 Jeg troer ikke, jeg har oplevet noget nævneværdigt, siden vi sidst taltes ved. Jeg har været et Par Gange i København i Anledning af Billederne til Romer-Bogen1, som de nu endelig er begyndt at sætte paa. Det sidste Besøg var næsten ideelt. Jeg spiste Frokost hjemme, tog afsted Kl. 12 og tilbage med Toget Kl. 409, saa jeg var hjemme igen til Middag. Alligevel var der en Time, i hvilken jeg ikke rigtig vidste, hvor jeg skulde gøre af mig selv. Saa gik jeg ind i Ørsteds Parken og beundrede Ludv. Brandstrups aandfulde Mindesmærke over Frk. Zahle, en værdifuld Forøgelse af Kbhvns. betydelige Samling af skulpturelle Rædselskabinet-Stykker. Jerichaus Ørsteds-Mindesmærke er for Resten ikke meget bedre.

3 Ellers har jeg vegeteret. Jeg har tabt Lysten til at ta fat paa noget nyt, har prøvet at rydde op i gamle Sager, Breve o. lign. for at spare mine Efterkommere for Ulejligheden og Samvittighedsnagene ved at brænde dem ubesete, og har atter opgivet det – det tog alligevel underligt i mig selv at tilintetgøre et levende eller rettere levet Liv, det var som at udslette sig selv af Tilværelsen; men jeg maa nu alligevel til det igen; det skal gøres, inden jeg dør og det kan jeg jo nu gøre ɔ: dø hvad Dag det skal være. Heraf skal De dog ikke slutte, at jeg er blevet livstræt, siden vi sidst taltes ved.

I Forgaars spiste jeg sammen med nogle andre hos Dommer Prahls og efter Middagen røg jeg en Cigar og drak en Whisky, og til Aften drak jeg en vidunderlig Snaps Akvavit og 1 Bajer (af Wiibroes) og det var alt sammen af Lyst og ikke af Livslede.

4 Hvordan gaar det med "Svinehodet" De har i den store Gryde? Jeg spør Dem aldrig, naar vi taler sammen, for saa kan De jo ikke godt la være at svare, hvad De derimod godt kan, naar jeg spør skriftlig; men selvfølgelig interesserer det mig levende. Prof. Fridericia2 har lige læst Deres "Fra de dødes Rige", som han ikke kendte, og han var meget optaget af den. Vi intonerede en Duet eller Vekselsang til Værkets og Forfatterens Pris. Ringede det mon ikke for Deres Øre? – Fridericias er meget elskværdige, og de er meget tilfredse med at bo her. Haven har ogsaa været ualmindelig køn iaar; Vaarfriskheden holdt sig længe. Jeg har selv nydt den trods Kulde og Regn; da Heden tog til og Friskheden af, begyndte jeg at sørge, skønt Varmen gjorde Underværker ikke mindst paa Roserne. Jeg haaber Fru P. ligesom Roserne har haft godt af Varmen og nu atter er i sin fulde Blomstring. Jeg glæder mig til Gensynet i Efteraaret. Venlig Hilsen til Dem begge

Deres hengivne
M. Galschiøt

 
[1] Romer-Bogen: M. Galschiøt: Skandinaver i Rom for halvhundred Aar siden, 1923. tilbage
[2] Fridericia: Louis Sigurd F. (1881-1947) prof. i hygiejne 1918. tilbage