Georg Brandes til Henri Nathansen
Sendt fra Paris. 20. januar 1912

Jeg faar vel ikke stort udrettet

*febr. 1912 [lørdag 20.1.19121]

Hôtel d'Iéna
Paris (16me)

Kjære Henri Nathansen

Det er ikke hver Dag, man faar vittige Breve som Deres. Jeg troer, og føler mig smigret derved, at Tanken paa en fraværende Olding sætter Dem i godt Humør og frugtbargør Deres Vid.

Et og andet Apriorisk i Deres sidste Brev maa jeg have Lov at rette lidt paa. Nej France bærer ikke Tøjstøvler og har slet ingen Lighed med Hørup, undtagen maaske nogle Rynker ved Øjnene, naar han smiler, men saadanne har jo mange andre. Han ligner 2 overhovedet ingen anden. Han er ganske rigtig meget dæmpet og meget fin. Men Tøjstøvlefantasien tyder paa, De mener han gjør et Indtryk af Alder. Paa Mænd maaske, men med sine 68 Aar virker han – til min Forundring – paa Kvinderne som faa ganske unge Mænd. Han flygtede ved Aarsskiftet til Antibes og kommer først tilbage den første Februar, men jeg troer, han næsten mest flygtede for de rasende Lidenskaber, han vækker hos adskillige Kvinder her, der, saavidt jeg forstaar det, elsker Ryet mer end Mennesket. Jeg er glad over, at han altid har næret et saa ridderligt Venskab for en Veninde2 af mig, om hvem han ogsaa véd, at hun ikke efterstræber 3 ham. Han skrev forleden om hende "je lui suis reconnaissant d'avoir prêté son esprit charmant et sa grace souveraine à notre petite réunion". Naar man taler saa artigt til Damerne, er man vis paa at behage dem.

Jeg faar vel ikke stort udrettet, men har dog nu korrigeret første Del af min Bog om Shakespeare i den ny Udgave og har noget Arbejde for paa Fransk. Endnu har jeg ikke ladet 1/4 af mine Bekjendte vide, at jeg er her; ellers har jeg ikke Tid til noget.

Det er umaadeligt, hvor De solder i det glade Kjøbenhavn. De skulde vide, hvor stille man lever her i det ærbare Paris. Jeg undtager de unge nordiske Piger, der kommer herned. 4 De efterligner de offentlige Fruentimmer, gaar paa Natkaféer og søger og finder Eventyr, som Himlen burde bevare dem for; saa løber de til de skandinaviske Gesandter og beder dem hjælpe dem mod Pengeafpresning og deslige. De søger Bjørnsons Tante Lystra i Paris. Dette Indtryk er det eneste, de har af Frankrig. Jeg derimod gaar som en pæn gammel Herre i Theâtre français naar Clarétie3 sender mig Billet, gaar til Modtagelse i Akademiet, naar Hervieu eller Anatole Leroy-Beaulieu4 skaffer mig Adgang, kort sagt, morer mig paa de dydigste og højtideligste Maader.

Hav Tak for de smukke Tulipaner! Al min Misundelse til Skøjteløberskens Friskhed og Ungdom al min sympatiske Medfølelse til Rullestolens og Varmedunkens Indehaver (in spe)! Hils Rungs fra mig. Og lever begge vel.

Deres G. B.

 
[1] Brevet, som er et svar på Nathansens brev af ca. 14.1.1912, er iflg. GBs dagbog, p. 116, skrevet 20.1.1912. Jf. dagbogen: "Fru Garling til Frokost [...] Ogsaa hun taler om unge nordiske Kvinders Letsindighed her. [...] Breve til Nathansen og [...]" tilbage
[2] Veninde: fru Talitha Schütte. tilbage
[3] Clarétie: Jules Claretie, administrateur général for Théâtre français siden 1885. tilbage
[4] Leroy-Beaulieu: (1842-1912) fr. historiker og essayist. tilbage