Edvard Brandes til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Bygdø Allé 11, Oslo. 25. december 1894

kun Deres Bog mig kær

BYGDØ ALLÉ 11
Telefon No. 4015

25-12-94.

Kære Pontoppidan! Tak for Brevet! Jeg er altid bange, naar jeg skriver om de Menneskers Bøger, som jeg sætter Pris paa – de er forresten ikke mange. Jeg tror ikke paa anden Kritik end den mundlige⁸, og en lang Erfaring har lært mig, at Forfattere vistnok med Rette vanskeligt tilfredsstilles. Hvis da De virkelig ikke følte Dem fortrædelig eller ilde berørt ved Anmeldelsen, betragter jeg mig som lykkelig undsluppen en farefuld Situation. Bogen¹ er nydelig og en fortjenstfuld Handling i disse Forsagelses-Tider. Jeg har lige læst 2 Vedels "Svensk Romantik"². Han lader her en Række af liderlige Svenskere tale Dydens og Religionens Sag uden at der kommer et Smil over hans Læber, endsige et Vredesudbrud over hans Pen. Til alle Tider var Literaturen fortrinsvis Hykleri. Jeg foretrækker Crebillons "Sofa"³ fremfor hele Atterbom⁴ men De maa ikke røbe mig.

Apropos Svenskere, saa synes jeg Lundegård er paa Dydens Rand. Ja, hvis De for Eksempel læser den yndige Gartenlaube-Fortælling⁵, der findes i Ill. Tid.s Julenummer⁶, da vil De se ham anbragt i Anstændighedens hyggeligste Stue. Med den yderste Vanskelighed læser jeg hans store Bøger. Men efter Sigende gaar de jo ypperligt.

Imellem alt hvad der udkom i Danmark 3 denne Jul er kun Deres Bog mig kær. Jeg er ikke saa begejstret for "Vølund Smed"⁷ som Nansen; den er mig altfor personlig, denne evige Omklædning af Drachmann selv og Edith til forskellige Tableauer trætter mig. Og Sagnapparatet synes mig blot Kostumer. Men Indledningsdigtet er jo dejligt.

Hvad jeg vil heroppe, spørger De. Jeg kan svare: ingenting udadtil; alt muligt indadtil. De taler om Bøger – ja naar de er smaa, magter man dem nogenledes. Men naar de bliver store, saa kommer de med Krav, som maa opfyldes. De tvinger En ind i Bedstefaderstolen og i hviket Land den anbringes er ligegyldigt.

Brevet befinder sig på KB i Tilg. 306.