Henrik Pontoppidan til Edvard Brandes
Sendt fra Fredensborg. 21. december 1894

bort fra den Ibsenske Lære-Digtning

Fredensborg.
21/12 94.

Kære Dr. Brandes!

Modtag min bedste Tak for den overmåde store Velvilje, hvormed De har bedømt min ny Bog1, – især, fordi De så overbærende har tiet om dens Skavanker. Jeg ønsker inderligt, at vi Alle kunde komme bort fra den Ibsenske Lære-Digtning. Folk i vore Dage er nær ved at forlange, at enhver Bog skal være en Slags Katekismus, og Følgen bliver, at det er Seminaristerne, der i Publikums Øjne skriver de bedste Bøger. Jeg véd, at dette også er Deres Anskuelse 2 og desårsag er jeg Dem særlig taknemlig for, at De – ud fra dette Synspunkt – ikke har fordømt "Den gamle Adam". –

Noget Nyt hernede fra Danmark kan jeg ikke fortælle Dem. Jeg lever igen i Vinter i Fredensborg, hvor der absolut ingen Ting sker, og hvor der er bleven dobbelt livløst, siden Stedets store Pan2 er død. Nu er ethvert Fremtidshåb slukket for denne By, og det hvide, øde Slot ser underlig gengangeragtigt ud i den mørke Park. Når jeg en Gang imellem kommer ind til Hovedstaden, savner jeg det at kunne svippe op til Dem og få en Passiar i en af Deres store Lænestole. Forhåbentlig vender De snart tilbage. Hvad vil De dog deroppe hos Barbarerne.

3 Fra ét Menneske kan jeg dog hilse Dem, nemlig fra vor fælles Ven Lundegård. Han var i København i Sommer men desværre så jeg intet til ham, da jeg netop i de Dage var bortrejst. Det gør mig ondt, at jeg ikke fik Lejlighed til at holde en lille Dommedagspræken for ham. Dette har jeg skrevet til ham, hvad han tog mig temmelig unådigt op3. Jeg vil nødig tro andet end det allerbedste om mine Venner; men jeg frygter, at han begynder at "fabrikere". Han skriver mig nylig til, at han igen har en to Binds "Kærligheds-Saga" på Stabelen, med Titel: "Tannhäuser". Det lyder ikke godt. – Det var dog virkelig Synd, om så betydelige Evner skulde gå i Vasken; – men i så Fald har "Kærligheden" virkelig den Synd på sin Samvittighed.

Hos mig selv er intet andet Nyt, 4 end at jeg i Sommer fik min Familje forøget med en lille Pige. Nu har jeg to Koner og tre Børn, hvad der er rigeligt nok for en dansk Forfatter. Skulde jeg få flere Børn, begynder også jeg at skrive Kærligheds-Sagaer. Det vilde jeg i så Fald ligefrem skylde Kærligheden.

Glædeligt Nytår, og endnu en Gang min oprigtige Tak

Deres hengivne
H. Pontoppidan.

 
[1] min ny Bog: Den gamle Adam som EB anmeldte i Politiken 20.12.1894. tilbage
[2] store Pan: hermed hentydes formentlig til kong Chr. IXs svigersøn zar Alexander 3. som døde 1.11.1894. tilbage
[3] Sammenhængen er endnu ikke udforsket. tilbage