Edvard Brandes til Henrik Pontoppidan
8. december 1890

nyttigt, om De siger: "Urbanus er mig"

8 Dec. 90.

Kære Pontoppidan!

Jeg har et Brev at takke for og stor Lyst til at skrive om noget Literært. Men jeg har ikke Tid, fordi jeg gærne idag vil skrive to Ord om en bestemt Sag.

Jeg haaber, De har faaet Brev fra min Broder Ernst, hvori han fortæller Dem om to Urbanus-Sager. Jeg ser i denne 2 Proces et Led i den store Udryddelseskamp, der i denne Vinter føres mod Europæismen og Brandesianismen i denne raadne Rede. Alt gaar ud paa at forhindre min Broders Understøttelse trods Adressen og derfor vil jeg rette en Anmodning til Dem, om at tage Deres Del i denne nye Gudsbespottelse og Usædelighed. Jeg tror ikke, De vil have nogen Skade deraf; ellers gjorde jeg det ikke. De er en Digter og en kristeligt født og døbt Mand, Ansvaret 3 vil ikke falde tungt paa Dem, og De vil fordele Byrden paa en retfærdigere Maade end naar den ene hviler paa Navnet Brandes.

Ser De anderledes paa Sagen, saa er vi lige gode Venner for det. Jeg giver ikke moralske Raad, men beder Dem se politisk paa Historien. Og da er det saaledes, at politisk er det nyttigt, om De siger: "Urbanus er mig".

Jeg fik ogsaa den anden Bog1 anmeldt. Den var, især første Del, udmærket.

Deres hengivne
Edvard Brandes

 
[1] Bog: Natur, der udkom c. 20.11.1890. Den bestod af to dele: Vildt og En Bonde. EBs anmeldelse stod (usigneret) i Politiken 2.12.1890. tilbage