Henrik Pontoppidan til Edvard Brandes
Sendt fra Berlin. 18. november 1890
jeg er strandet her i Berlin
18d Novb 90. |
Louisenstrasse 51 Qgb. I Berlin N.W. |
Kære Dr. Brandes !
Skønt De vist egentlig er ked af at modtage mine Taksigelsesskrivelser, når De har været venlig imod en af mine "Bøger", og skønt Skrivelserne vel også er overflødige for så vidt De næppe tvivler om min Taknemlighed, selv om jeg vilde tie – så kan jeg dog denne Gang ikke holde min Mund, fordi jeg mellem de overordentlig smigrende Linjer, De sidst skrev om mig i "Politiken", nok kunde skimte, at De alligevel ikke var så henrykt over mine "Krøniker"1. Hvilket er tilgiveligt. Derfor dobbelt Tak for Deres Velvillie. Vil De nu vise Dem lige så overbærende mod min anden Bog2, som vist snart må udkomme, skal jeg gå ned i en Kælder og drikke mig en 2 Perial på Deres Sundhed.
Som De af Overskriften vil se, er jeg strandet her i Berlin, og der er foreløbigt næppe Håb om, at jeg kommer af Grunden; hvad jeg ikke særdeles beklager, da jeg befinder mig godt, især efter at jeg dødeligt har forelsket mig i det tyske Øl. En Ærgrelse har jeg dog i disse Dage haft, og da den står i Forbindelse med Theatervæsen, kan jeg ikke lade være med til at fortælle Dem den. Da jeg bestemte mig til at blive her i Berlin, gik jeg op i den danske Legation, der har Sæde i et Pulterkammer mellem et Kornloft og en Ostekælder inde i en Baggård, for at opnå Friplads til de kgl. Theatre. Min Anmodning vakte blandt Personalet – en Kammerherre og en Kammerjunker – den største Sensation. Noget sligt var uhørt. At Skuespillere fik Friplads, var de vant til. Men en Forfatter – dertil måtte der i hvert Fald en særlig Anbefaling fra Kultusministeriet. Altså ansøgte jeg ærbødigt nævnte Ministerium om denne Anbefaling; men forleden fik jeg det Svar derfra, at Ministeriet "efter de for Meddelelsen af slige Anbefalinger vedtagne Regler" ikke så' sig i Stand til at give mig den. – Nu ved jeg ikke, om jeg har gjort en Dumhed; men 3 det√ forekommer mig√, at jeg har hørt, at Forfattere kunde få Fripladser i de udenlandske, kgl. Theatre på samme Måde som fremmede Forfattere altid får det i Kjbhvn. I hvert Fald er jeg ked af det, fordi Theaterbilletterne her i Berlin er så frygtelig dyre.
Jeg får hver Ugedag "Politiken" tilsendt, så jeg er endnu ganske med på alle danske Noder. I forskellige Berliner-Blade fra i Går fremhæves det stærkt, at "Politiken" har bragt et Extra-Nummer med et uhyre Telegram om Kochs Afhandling3.
At jeg har beskuet en forfærdelig Mængde Seværdigheder her i Berlin er en Selvfølge; – men Beskrivelser derom skal jeg forskåne Dem for. Derimod vil jeg bede Dem om at fortælle Deres Kone, at et Pund Oxekød koster her i Berlin 2 Rmark og et Pund Smør det samme. Af alt har dette – tror jeg – gjort det dybeste Indtryk på mig. Da jeg fik det at vide, kunde jeg ligesom føle Reichmarkerne af Forfærdelse vende sig i min Portemonais.
Venlige Hilsner
Deres hengivne
H Pontoppidan
