Vilh. Andersen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra St. Annæ Plads 19. 16. april 1905

jeg foretrækker min Samtids Litteratur

Hr Forfatter Henrik Pontoppidan!

Jeg er Dem meget taknemmelig for det Svar De i Gaar sendte mig paa mit Brev. Som De maaske har set, skrev jeg det samme i Politikken, hvad der ikke var min Hensigt, da jeg skrev til Dem. Cavling bad mig nemlig om at anmelde Bogen, men jeg foretrak denne Bog ^Form√, for 2 at Deres Angreb kunde tale for sig selv.

Maa jeg endnu besvære Dem lidt med "Berigtigelsen". Dette med "Søndagsbarnet" er kun halvvejs rigtigt. Det er sandt, jeg har mere Natur (og ogsaa historisk Opfordring) til at skaffe Sammenhæng end til at gøre Brud – men jeg har rigtignok aldrig været overlegen over for Dem, der vil og maa have Kamp; dertil føler jeg altfor levende Svagheden i min Natur netop paa dette Punkt. Og den Kamp, som Arbeidet er, kender jeg godt nok, jeg har baade i mit Arbeide 3 og uden for det – jeg mener for at skaffe mig Tid og Penge til at gøre det, jeg egenlig er bestemt til – maattet slide taprere end de fleste.

Jeg vil nødig have Ord for at være uretfærdig mod den moderne Litteratur. Jeg hører selv til den – alle mine Bøger om de gamle Forfattere er skrevne ud fra vor Tids Synspunkt. Jeg haaber ogsaa jeg skal faa Lejlighed til at vise Dem, at jeg virkelig foretrækker min Samtids Litteratur. I en Bog, jeg nu ruster mig til – om Humanismen – hvis Text er den modsatte af Dionysosbogen nemlig: 4 "Sindets maskuline Ligevægt"¹ glæder jeg mig til at behandle Dem selv (som en Latiner uden Latin) fra en Side, som De maaske ikke vil have noget at indvende imod.

Jeg havde i Grunden megen Lyst til en Gang at tale med Dem, og hvis jeg en Dag søger og finder Dem i Deres Hjem i Frederiksborg, tør jeg maaske vente, at De ikke netop smider mig ned ad Trappen.

Deres ærbødigste
Vilh Andersen