Højsang

Udgaver:

A Højsang. Skildring fra Alfarvej udkom på Det Schubotheske Forlag 13. oktober 1896 i et opslag på tre tusind eksemplarer. Hvert af de tusind var på bagsiden af titelbladet benævnt "Første Tusind", "Andet Tusind" eller "Tredje Tusind". – "Af dette værk er trykt 15 nummererede Ekspl. paa Papir fra de kejserlige japanske Fabrikker i Tokio", står der i dem på en upagineret side efter indholdsfortegnelsen (s. 267)^'2. Udgaven er illustreret med 33 tegninger af N.P. Mols.

Hurtigt blev der taget beslutning om et Andet Oplag, og Pontoppidan skriver den 14. oktober fra Stenløse til forlæggeren, Aage Hirschsprung, og fremsender nogle rettelser, idet han dog tilføjer: "Hvis det vil give megen Ulejlighed, er det ligemeget." I Andet Oplag der udkom 19. nov., er indført i alt 21 rettelser hvoraf kun nogle få er egentlige trykfejl i Første Oplag. En del eksemplarer af Andet Oplag, hvor mange vides ikke, har oplags-betegnelsen på titelbladet, men mangler den på titelbladet på hvis bagside der står "Andet Tusind". Rettelsen side 15 (se det nævnte brev) er da heller ikke udført. Dette kan forklares med at forlaget har brugt en rest af det første ark (dvs de første 16 sider) fra 1. oplag(s 2. tusind) sammen med de nytrykte og rettede. Her er altså noget at gøre for ivrige samlere. –

A er tekstkritisk optrykt i Smaa Romaner 1893-1900 (2005).

B Højsang. Af Magister Globs Papirer udkom på H. Aschehoug & Co i oktober 1921. Om den stærkt ændrede tekst se Flemming Behrendts efterskrift i Smaa Romaner 1893-1900.

C Højsang i Noveller og Skitser. Et Udvalg, Tredje Bind, 1930. Om den endnu engang ændrede tekst se ovf. nævnte efterskrift. C er optrykt i Magister Globs Papirer. Udg. med efterskrift af Thorkild Skjerbæk, 1979, og i

Samtidens anmeldelser

er registreret i HPF. I det omfang de citeres eller henvises til i Flemming Behrendts Efterskrift til Smaa Romaner 1893-1900, er de at finde blandt netstedets anmeldelser.

Til førsteudgave tegnede P.S. Krøyer Pontoppidans portræt:

Om denne tegning, udført i København i 1895, skriver Edv. Brandes i sin anmeldelse af Højsang: Det er trods adskillig Lighed ikke ganske vellykket, hvad der maaske kan ligge i Udførelsen. Udtrykket er altfor opspilet eller forklaret, der fattes det Vigtigste: det lumsk ironiske Smil om Pontoppidans Læber.

Sådan tegner N.P. Mols Højsangs fortæller over forordet til førsteudgave i 1896. Mols har sørget for at fortælleren ligner og dog ikke ligner sin forfatter.