Et Sendebrev til L.!

16 Hermed er en Æske,
I Æsken en flydende Væske,
Og Væsken den lugter,
Og Lugten i Haarenes Bugter
Gjør Bugterne smukke,
Og Smukheden gjør at vi bukke,
Ja bukke og skrave
Og sætte os rigtig i Lave.

##

Hermed er en Æske,
I Æsken en flydende Væske,
Og Væsken er yndig,
Ja skynd Dig nu bare og pynt Dig,
Og kom saa en Draabe
Paa Pels eller Hat eller Kaabe,
Og Kaaben den lugter
Og gjør at vi alle slaae Bugter.

##

Hermed er en Æske,
I Æsken en flydende Væske,
17 Men Væsken er ikke,
Som andre bestemt, til at drikke,
Nej denne man laver
At komme paa Halse og Kraver;
Probeer det og Pokker
Skal tae mig, om ikke det lokker!

##

Hermed er en Æske,
I Æsken en flydende Væske,
Og Væsken er rigtig
Filtreret og igjennemsigtig;
Hvis bare Du væder
Din Kjole og øvrige Klæder,
Saa tro mig vi komme
Saa mange som Stuen kan rumme!

##

Hermed er en Æske,
I Æsken en flydende Væske,
Og Væsken den bydes
Med Ønske, at Sindet maa frydes,
At Fruen maa smage
Saa mange oplivende Dage,
Som Draaber af Væske
Der findes i følgende Æske.