Korsettet
Højstærede Hr. H. P.!
Det er i den største Ærbødighed, at jeg nærmer mig den Plet, hvorfra De, ene, taler til Samtiden. Det er ogsaa med Forsigtighed, at jeg nærmer mig; thi for det Første véd jeg vel, at Eneboere – maaske med Undtagelse af den gemytlige Eremit i Ivanhoe – sjælden takker den, der nærmer sig deres Enemærker, og for det Andet ser jeg jo nok af Deres Enetale om Korsettet at det ikke er nogen Anbefaling for mig, at jeg "heisze Doctor gar"1. Endelig véd jeg jo, at det er en af de stærkeste Pennens Stridsmænd, jeg vover at binde an med.
Tro nu ikke, jeg paa Standens og egne Vegne har følt mig krænket over den Ironi, som De drysser ud over Lægernes Hoveder. Jeg kender baade den Stand, jeg iøvrigt anser det for en Ære at høre til, og dens Forhold til Publikum godt nok til, at jeg véd, at Ironien kan finde mange, mange Huller i vort Harnisk, hvorigennem den kan sende sine drilske Pile. Men denne Gang har Deres Ironi lokket Dem ud paa et Omraade, hvor De vist ikke er ret orienteret. Skal man føre Krig med Fynd og Klem, maa man være godt hjemme i det Terræn, hvorpaa man skal kæmpe. Og det er De ikke, hvad Korsettet angaar.
Heine, der dog ikke var nogen Sinke overfor Kvinder, følte en Gysen ved Tanken om den "kolossale Weiblichkeit"2. Jeg forstaar godt, at De ogsaa gruer ved Tanken om at maale Deres Arm om den milesiske Venus' Liv. Men reducer hendes Højde til f. Eks. en middelhøj Schweizerpiges3, saa bliver Midien vist ret overkommelig selv for en Mand, der ikke tør gøre Krav paa at kaldes en Kæmpe4. Lad saa Kisselinkerne fare og lad os holde os til Damerne. De færreste af dem vil i Bygning have saa svære Forhold som Venus fra Milo, og selv uden kunstige Midler vil de fleste unge Piger kunne glæde en Kunstners Øje ved en slank Midie, og de, der af Naturen ikke har den, vil ikke faa den ved Korsettets Hjælp. Uden Korsettet vil det unge Legemes hele smidige Ynde i Bøjninger og under Gangen komme til sin Ret, og den naturlige Rejsning, som kun naas ved Muskelkraft og ikke ved Fiskeben5 og Blanchetter6, vil kunne udvikles. Er dette ikke nok mere værd end Korsetfigurens Drejerbænks-Former. De kender sikkert et Billede af Edm. Adam: Soir d'automné. En ung Dame ses lænet, støttende sig paa sine Arme, ud over en lav Mur. Se paa den Kvinde. Hele Ryggen er stiv og lige som en Lineal. Kun i Hofterne foretages Bøjningen. Det er rigtigt set af Kunstneren, thi hun er stærkt snørt. Men er det kønt?
Skulde Sagen endda kun dømmes fra et æstetisk Standpunkt, havde den vel ikke faaet den Vægt, som den har. Men Korsettet er virkelig en Sundhedsfjende for Kvinden. Jeg skal forsøge at fremstille dets Virkninger i de groveste Træk og med Ord, der intet har med Orakelsprog at gøre. Korsettet indsnævrer den Del af Legemet, hvori Mavesækken ligger. Der levnes derfor ikke Plads for Maden, og et blot nogenlunde rigeligt Maaltid giver Trykken og Klemsel. Derfor sætter den forsnørte Kvinde sig paa Smalkost ("Pæn Pige spiser lidt, rigtig pæn Pige spiser slet ingen Ting"), og er hun i Selskab og faar mange Retter og under disse Forhold spiser mere end ellers, saa faar hun ondt, maa ud i Sovekammeret og hægte op, hvis da ikke Mavesækken letter sig ved en Opkastning. Jeg har et Par Gange set dette hænde unge Piger i Selskaber. Det er ikke tiltalende.
Legemets Ernæring lider naturligvis ved denne Indskrænkning af Kosten, og der udvikler sig let Blegsot og Nervøsitet. Senere kan der udvikle sig kroniske Fordøjelsesforstyrrelser, der yderligere svækker Legemets Ernæring. Da Ryggens og Brystets naturlige Bevægelser indskrænkes af Korsettet, svækkes disse Legemsdeles Muskulatur, og tilsidst kan Korsettet slet ikke undværes som Støtte. Aandedrættet og de store Underlivskirtlers Funktion forstyrres ogsaa, alt forener sig om at svække Legemets Ernæring. Og Resultatet bliver de svagelige, nervøse Kvinder, som maaske holder det gaaende, saalænge de er unge og Livet gaar let, men knækker sammen, naar Livet senere stiller større Krav til dem; vi kender jo alle de nervøse skrantende Fruer med Mavekatarrh og Hovedpine. Talende er det, at saadanne Kvinder næsten altid føler sig helt vel under Svangerskabet c: naar Korsettet kastes.
At dagligt stillesiddende Arbejde i overdreven bøjet Stilling kan give Tryk paa Underlivsorganerne, skal jeg ikke helt bestride. Men hvorfor anbefale at forøge dette Tryk ved Korsettets Tryk, som desuden hæmmer den naturlige Forskydning, som Organerne underkastes ved Stillingsforandringerne, og hvorved Naturen har tilstræbt en Udligning af Trykket, som ellers vilde komme selv ved de dagligdags Bevægelser og Bøjninger. At en bekendt Gynækolog har anbefalet en skævt voksende Pige, hvis Udvikling rimeligvis har været forkvaklet af den enfoldige Fader, Brugen af et Korset, beviser, selv om Raadet i det givne Tilfælde var rigtigt, dog ikke, at ranke Piger ogsaa bør gaa med Korset.
Jeg tror, at De vil kunne forstaa denne lille medicinske Udvikling, uden at De derfor behøver at frygte Mistanken om at være "godt gal". Sagen, som Frk. Dahl har gjort sig til Talsmand for, er god og nyttig, og hun har, synes mig, grebet den an paa en meget praktisk Maade, netop fra den rette Ende.
Deres ærbødige
Poul Hertz,
Dr. med.
