Kvinde

Til min Hustru

Kvinderne starter Foreninger for at blive som Mænd. De lejer en Butik og aabner et Værksted. De sidder i sorte Overtrækskjoler paa en høj Kontorstol, fører Hovedbog og tæller Penge. De spiser Smørrebrød af en Voksdugspose med Kantebaand. De hænger trætte over Disken, blege og gule som Indpakningspapir. Om Aftenen gaar de til Generalforsamling eller levende Billeder.

Der skal du ikke være med.

Du skal gaa en Sommerdag paa en grøn Plæne i min Have og hænge hvidt Tøj paa en Snor.


Kvinderne tager Eksamen og søger Embede, hæver hver Maaned deres kummerlige Løn. De sidder paa Kathedre og plager Smaabørn med deres pedantiske Iver. De skriver Postanvisninger op i Ankomstbøgernes snevre Rubrikker. De hakker Telegrammer ned i polerede Messingapparater. De stirrer sløvt ud gennem støvede Ruder.

Der skal du ikke være med.

Du skal sidde i Skumringen ved Vinduet med din lille Dreng og fortælle ham om Torneroses fortryllede Slot.


Vælgermødernes Raseri gaar over Landet. Mænd og Kvinder strides og bliver Fjender, men ikke for Elskovs Skyld. De kvindelige Ordstyrere og Talere tager paa Vej, udslynger gamle Fraser og nye Dumheder, bjæffer som arrige Hunde, skriger som sultne Papegøjer, simple og stygge.

Der skal du ikke være med.

Du skal genrejse min Vrede, naar jeg kommer til dig, slagen og træt, velsigne mig, naar jeg vender hjem med Sejr og i Glæde.


Kirkernes kolde Rum og Menighedshusenes mørke Huler er fyldte af Kvinder. De beder og snøfter, tier og sukker. De lytter til bleg Jammer over Verden og de Levende, til syg Smægten efter Himlen og de Døde.

Der skal du ikke være med.

Du skal ynkes over Livets Daarskab og smilende bære Drømmen om det Evige dybt i dit Hjerte.


De øde, golde Jomfruer priser Skæbnen for deres Lod. De samles i lumre Stuer om døsige Lamper og sætter Brillerne paa. De strikker og hækler til Hedningemissionens Basar. De slutter med Salmer og vandrer visne hjem til deres eensomme Leje.

Der skal du ikke være med.

Du skal møde min Attraa med Lyst og i Glæde, naadig og gavmild mætte min Længsel.

Richardt Gandrup.