Brevskrivende Kaniner
Morgenbladets Redaktører pines af en utrættelig Længsel efter at komme i Brevveksling med Politikens Redaktør og Medarbejdere. De benytter enhver Lejlighed, naar Politiken skænker deres lidet omtvistede Talentløshed en Omtale, som umuligt kan betragtes som nogen Invitation – de benytter Lejligheden til personlige Opgør, private Henvendelser og Spørgsmaal – kort sagt til en Brevveksling i aabne Breve med Politiken, der kun lider af den Mangel for at være en Brevveksling, at den ene Part – nemlig Politiken – ikke nogensinde har reflekteret paa den og ikke nogensinde agter at gøre det.
Vil Morgenbladet brevveksle med Politiken, maa den se at faa en præsentabel Makker stillet op som sin Korrespondent. Men Makkere som d'Hrr. Secher og Borchsenius veksler vi ikke Breve med; vi skal endda nok faa gjort op med dem, naar der er Trang til det.
Igaar er det Hr. Sechers Tur til at skrive Brev til Politiken.
Han skriver Hr. Hørup et Par Spalter til. Han ønsker, at de to i en hyggelig Passiar skal drøfte hinandens Fortjenester som Politikere. Og Hr. Secher gør Begyndelsen med et lidet Resumé af sine Bedrifter, samtidig med at han bebrejder Hr. Hørup, at denne ikke altid har haft Øjet aabent for Hr. Sechers Fortræffelighed som Politiker. Hvad var det vi skrev sidst? At Hr. Secher altid havde haft en anerkendt Ævne til at stille sig i komisk Belysning.
Fordi Politiken ikke finder nogen Tilbøjelighed til at brevveksle med d'Hrr. Secher og Borchsenius, kan den imidlertid meget vel unde de lidet opfindsomme Journalister en Anledning til at gøre deres Blad interessant, og vi skal derfor heller ikke nu ved den glade Juletid vise os karrige.
Som Stof til en munter Juleartikel skal vi derfor idag give d'Hrr. den Opgave at besvare følgende Spørgsmaal:
Siden Dags-Avisen, saaledes som Hr. Secher skriver, "havde Gemyt fælles med Flertallet af danske Borgere, og Bladet derfor kunde slaa i Takt med, hvad der rørte sig i disse" og siden Politiken mangler disse Egenskaber, hvorfor abonnerede da danske Borgere i stedse stigende Antal paa Politiken og hvorfor lod de Dags-Avisen dø?
Og siden, som Hr. Secher videre skriver, "de Anskuelser, Morgenbladet forfægter, næres af den overvejende Del af Flertallet, som derfor ogsaa føler sig særlig repræsenteret i Pressen gennem dette Blad", hvorfor støtter da Flertallet Politiken og ikke Morgenbladet?
Nu kan de to Redaktører more sig med at skrive Politiken et Brev til om dette.
Da Hr. Secher ikke ynder "at kolportere Rygter", vil vi straks befri den brave Mand for i et nyt Brev at maatte nedskrive, hvad "man siger" i Morgenbladets Redaktion om Politikens Abonnentantal. Politikens Abonnentantal har til Dato været i daglig Stigen, og det er idag det største, det endnu har været.
At Morgenbladet har flere Abonnenter nu end for flere Aar siden, kommer os ikke overraskende. Vi har aldrig troet, at der slet ingen var til Rest af de Abonnenter, Morgenbladet fik i Arv fra Dags-Avisen; til Gengæld arvede det jo ogsaa Hr. Secher.
Endnu blot ét. Hr. Secher lever i den salige Indbildning, at Politiken kopierede Dags-Avisen. Da Politiken begyndte, lignede Dags-Avisen sin Modpart Avisen, som det ene Skillingsblad ligner det andet. Da Dags-Avisen afgik ved Døden, var det klædt efter Politikens Modejournal og lignede Politiken som en pyntet Domestique ligner sin Herre.
Vi ønsker de to gudfrygtige Fritænkere en glædelig Jul og et godt Kvartalsskifte.
