Land og By
Politik
Kjøbenhavn, den 1. Januar
"Politiken" holdt akkurat Fred fra Juleaften til Nytaarsaften. I en hel Uge kan der imidlertid samles en god Slump Galde, og de Nytaarspotter, som "Politiken" i Gaar kastede efter alle saadanne politiske Meningsfæller, der paa saavel aandelige som sociale Omraader intet vil have med Brødrene Brandes at skaffe, lod ingen i Tvivl om, at det just ikke er "Kjærlighed", som "Politiken"s Hjærte har været fuldt af ved Aarsskiftet, skjønt en Theateroversigt ellers ikke forsømmer at hellige et Skuespil af dette Navn nogle bevægede Mindeord1. Iøvrigt faldt "Politiken"s Potter baade paa Hostrups og Bjørnsons Døre, og for at intet skulde mangle, fik "Morgenbladet" naturligvis tilsidst ogsaa sin.
Vore Læsere vil fra det sidste halve Aars Tid vide, at "Morgenbladet", naar det skal være, er rede til at gjøre sin Pligt og møde Brandesianerne i "Politiken". Vi vil ikke sige i aaben Mark, thi skjønt "Politiken" stadig skriver om Fejghed, har den endnu ikke haft Mod til at sætte et Navn under sine atter og atter fornyede Angreb. Selv den ulykkelige Henrik Pontoppidan blev øjeblikkelig skudt udenfor Redaktionen, saasnart "Politiken" lugtede, at der var Fare paa Færde. De danske Bønder har ogsaa et Ord at snakke med, om saa skal være i Folketinget.
Men ligesom "Morgenbladet" kun nødig Juledag gik til det gamle Haandmænge med "Politiken", saaledes har vi ærlig talt paa Aarets første Dag ogsaa kun liden Lyst til at bruge den skarpe Lud, der skal til, naar Talen er om Brandesianernes Hoveder. Gjemt behøver jo heller ikke at være glemt, fordi vi ogsaa lægger Gaarsnumret af "Politiken" hen til den øvrige Samling af "Gallanumre", lige fra den Dag i Avgust, da Hr. Hørup hilste "Morgenbladet"s Redaktion saa hjærtelig Velkommen, at vi maatte frabede os hans Omfavnelse, og til den sidste Maaneds Udgydelser, der med Rette er blevne stemplede som det usømmeligste, der hidtil er fremkommet i dansk Journalistik. Vi har heldigvis Raad til at give "Politiken" Henstand overfor den Art af Kampmaade. Det er os nok, at Brandesianerne i Gaar paa Nytaarsaften selv bekræfter, hvad de i det forløbne Aar har "Morgenbladet" at takke for. Lad os se, hvorledes Regnskabet staar paa næste Nytaarsdag.
Men naar Venner og Meningsfæller rundt om i Landet – f. Ex. i Ugebladene "Enhver sit" og "Tidens Strøm" – en Gang imellem forklarer for deres Læsere, at det "ikke alene er den Bergske Strid, der adsplitter Demokratiet", men at "Politiken" og "Morgenbladet" stadig ligger "i den bitreste Fejde" med hinanden, og "ikke levner hinanden Ære for en Øre", saa bør disse Blade ogsaa næste Gang i alt Fald give Sandheden Æren og minde om, hvorfra Forargelsen stammer, hvem og hvad der er Skyld i Ufreden i Demokratiet.
"Politiken"s Gaarsnummer kan derfor alligevel, trods alle sine Nytaarspotter paa andres Døre og sin Reklame for Brødrene Brandes, komme til at gjøre nogen Nytte.
"Vi tre", jodlede Hr. Hørup i Gaar Aftes, da han med en af Brødrene Brandes under hver Arm dansede ud af det gamle Aar. "Er det mig, der følger jer, eller jer, der følger mig?" Endnu kan ingen svare herpaa, saa lidt som i "Rosmersholm". Men Hr. Hørup skulde lære af Henrik Ibsen, at Svaret paa Spørgsmaalet ligger paa Bunden af Møllefossen.
