"Politiken"

"Politiken" for i Søndags indeholdt et Slags Gjensvar til Redaktør Borchsenius' under Navn skrevne Artikel i Lørdagsnumret af dette Blad. Selvfølgelig, kunde man næsten sige, var "Gjensvaret", hvis hele Stil og Tone hidtil kun i den danske Presse har haft Sidestykker i "Piraten", anomymt. Aandelig Raahed og Fejghed er Tvillingbrødre. I hvert Fald var Røsten Georg Brandes', selv om mulig andre Hænder har været meddelagtige. Hurtigere endogsaa, end vi havde ventet, har han altsaa nu i Gjerning godtgjort, at Fostbroderskabet mellem Brandesianerne og Piraterne er en fuldbyrdet Kjendsgjerning. Lige til de enkelte Skjældsord og forvrængede Data var Artiklen i "Politiken" tilmed et Laan fra "Piraten". Georg Brandes plejer dog ellers at laane fra mere ansete Forfattere. Kun Udtrykket "alle Digteres Leporello" var en let Omskrivning af Billes gamle Haansord om Goldschmidt, og "Lusen" endelig egen Opfindelse. Det er anden Gang i kort Tid, at Georg Brandes har brugt Skjældsordet "Lus" om sin Modpart i en offenlig Polemik. Han synes at være særdeles hidsig paa selv at aflægge Beviser for, hvor dybt han i Virkeligheden nu er sunken. Vor Paavisning i Lørdags af, hvorledes det, særlig i de senere Aar, er gaaet rivende ned ad Bakke for og med ham, kunde ikke ønske sig noget mere talende Vidnesbyrd end denne sidste Artikel.

Den er imidlertid, som sagt, navnløs, og Hr. Hørup bærer altsaa formelt Ansvaret for den. Hr. Hørup er jo vant til paa Georg Brandes' Vegne at møde i Retten og bøde for Trætten – sidst i Anledning af "Politiken"s ligeledes anonyme Overfald paa Frøken Grundtvig – og var Hr. Hørup ikke vor politiske Meningsfælle paa saa mange Omraader, vilde vi til ham ogsaa kun sige, at han maa ligge, som han reder, naar han vedblivende gjør Brandesianernes Sag til sin. Den, der som Hr. Hørup selv i sin Tid er krøbet i Skjul bag en Straamand, fortjener ikke bedre Skæbne, end selv at ende som Straamand for andre.

Men naar Hr. Hørup denne Gang har lagt Ryg til en Gjentagelse af "Politiken"s "kjendte Ansigter", i Haab om at den angrebne Venstremand ikke overfor Georg Brandes og "Politiken" vil gjøre Brug af det magiske Trylleord, hvormed Højre i sin Tid øjeblikkelig standsede den første Række Portræter, saa kunde det dog være, at Hr. Hørup i det mindste løb en anden Fare. Denne Strid er Broderkrig. Det er Venstre mod Venstre. Og saa vidt gaar Hr. Hørup i Søndags, at han holder Lyset for en anonym Skriblers Fornærmelser mod "Morgenbladet"s Redaktion. Det hedder i "Politiken" om os: "De er nemlig fuldstændig ansvarsfri. Ingen Politiker af Venstre har knyttet sit Navn til dette Foretagende, intet Parti hæfter for de to umyndige, der gjør Gjæld paa hele Vælgerfolkets Navn."

Det skal være os en stille Tilfredshed nu om kort Tid at se Hr. Hørup – med Ansvaret for disse Ord – paa ny træde ind i Folketingssalen, efter at have baaret Slæbet for Edvard Brandes' Opgivelse af Parlamentarismen og Georg Brandes' "Lus". Vi kan saa altid tales ved om det "Foretagende", den Geschæft, han har "knyttet sit Navn" til.

Her skal vi blot minde ham om følgende. Det er "Politiken", der atter denne Gang har væltet sig ind paa "Morgenbladet", og denne Gang indrømmer alle, selv "Politiken"s Venner, at vi er den udæskede Part, og at vi har maattet tage til Gjenmæle. Fra Artikel til Artikel, fra den ene literære Anmeldelse til den anden, rettede "Politiken" halvt eller delvis tilslørede Angreb paa "Morgenbladet" og al dansk Bevægelse herhjemme. Saa længe det var muligt, tav vi dog for Husfredens Skyld i Venstre – ogsaa for Hr. Hørups Skyld, som vi fandt var for god til at gaa til Bunds med Brandesianere og Pirater. De mange Uoverensstemmelser, der er imellem Hr. Hørups og vort Livssyn, mente vi at maatte trænge tilbage, fordi Tiderne var trange og Kampen imod Ministeriet Estrup havde Krav paa alle Kræfter. Men til Tak for vor Langmodighed slyngede "Politiken" saa os sin "raadne Sild" lige i Ansigtet, og nu lader Hr. Hørup sine "uansvarlige" Venner raabe "Lus" efter os. Sligt kan ingen ærekjær Mand taale, og "Politiken" skal fremdeles faa at mærke, at vi ikke er bange for nogen Kamp, selv om vor Modpart gjør Brug af saa lidet tiltalende Vaaben som i Søndags.

Vi vilde have foretrukket – næst efter først at have udfægtet Striden mod vore fælles politiske Modstandere – en mere aaben Kamp med "Politiken", en saglig Debat om de alvorlige Spørgsmaal, der skiller Venstre imellem. Det vilde have været paa Tide, om "Politiken" i Stedet for alt sit Gøgl gjorde positivt Rede for sit Standpunkt f. Ex. i Forsvarssagen eller i Sædelighedssagen. Vi har nu saa længe hørt, hvad Hr. Hørup og hans Medarbejdere i "Politiken" ikke vil, at det kunde være ret formaalstjenligt, at blive oplyst om, hvad de vil.

Men Udsigterne til enhver saadan Forhandling er atter skudt langt ud i Fremtiden efter Georg Brandes' Artikel i Søndags. Den fortjener kun ét Svar: Det er Hr. Hørup, der er Skyld i denne Strid, fordi han ikke er Herre i sit eget Hus.