Hr. Hørup

Der er et Spørgsmaal, som sikkert i lange Tider har naget Hr. Hørup, og det er, hvor hans politiske Magtstilling er bleven af, hvem der har berøvet ham alle de gunstige Chancer, han som haabefuld ung Politiker efter alles Mening havde paa Haanden? Og efter at "Morgenbladet" aabent har udtalt, hvor Magten og Førerskabet i det danske Demokrati ligger, holder han ikke Spørgsmaalet for sig selv. Han ikke blot selv spørger, hvem der har ranet hans Brev paa Førerskabet i Demokratiet, han sender ogsaa alle "Politiken"s mange ansvarlige Redaktører ud for at lede efter det. Saaledes bankede Hr. Knutzen i Gaar paa Døren til "Morgenbladet"s Redaktionskontor for at hilse og spørge, om ikke Bladets Redaktører muligt skulde sidde paa det værdifulde Dokument, Hr. Hørup have mistet.

Hr. Knutzen kan melde tilbage til Hr. Hørup, at den politiske Magt og Indflydelse, "Morgenbladet" raader over, har det ærligt selv erhvervet sig, den er ikke ranet fra Hr. Hørup.

Hvis Hr. Hørup virkelig var saa skarpsindig, som han en Tid gik for at være, da vilde han heller ikke have sendt Hr. Knutzen af Sted med et saa lidet kløgtigt Spørgsmaal; han vilde da vide, at politisk Indflydelse vindes kun ved eget anstrængt Arbejde. Men det er netop Ulykken, at det har Hr. Hørup aldrig tilfulde forstaaet.

Husker vi Ret, var det Zodiacus1, der i en Artikel om den unge Hørup skrev, "at han blot behøvede at vente, saa vilde alt af sig selv komme til ham". Disse uforstandige Ord er blevne skæbnesvangre for Hr. Hørup, fordi de tiltalte hans Hovedsvaghed, Lysten til at lade alt gaa sin skjæve Gang i en Kulsviertro paa, at saa gik nok alting, som det skulde.

Hr. Hørup har altfor ofte gaaet i det forfængelige Haab, at naar andre arbejdede og sled i det, saa vilde Frugten af deres Møje dog af sig selv i Tidens Løb komme ham til gode.

Mange Fejl har Hr. Hørup begaaet som enhver Politiker, meget uforstandigt har han sagt, som nu kommer ham dyrt til at staa, men hans største Fejl ligger i, hvad han ikke har gjort, hans "Laden fem være lige". Vi skal ikke komme ind paa en Undersøgelse af, hvorvidt man ikke her har en Forklaring paa Hr. Hørups bratte Svingning fra den mest forforne2 Radikalisme over i en sindig Politik; vi skal her kun holde os til Situationen i Øjeblikket for at vise, at det ikke er os eller andre fjærntstaaende politiske Meningsfæller, der er Skyld i, at hans Indflydelse i Demokratiet nu er mindre end nogen Sinde, og at hans Popularitet er falden saa mange Grader ude i Befolkningen.

Grunden hertil maa Hr. Hørup næsten udelukkende søge i, hvad han har undladt at gjøre. Vi skal nævne et Exempel for at forklare, hvad vi mener.

I Folketingets Møde den 18de Oktober d. A. holdt, som alle véd, Hr. Edvard Brandes en saare uheldig Tale, hvis politiske Holdningsløshed kulminerede i de usalige Ord: "Det forekommer mig glædeligt, at det ærede Medlem for Kjøbenhavns Amts 5te Valgkreds3, Venstres Ordfører, ogsaa betonede dette, at fra Venstres Side er den parlamentariske Fordring ganske opgivet, at den har vi lagt til Side".

Denne urigtige, og i mange Retninger saare uheldige Udtalelse fandt fortjent Misbilligelse blandt alle Medlemmer af Flertallet; Flertallets Ordførere korrigerede den næste Dag, og vi røber sikkert ikke nogen Hemmelighed, naar vi siger, at heller ikke Hr. Hørup var synderlig glad over den.

Naa, der var ingen Ulykke sket; Partiet staar jo ikke til Ansvar for, hvad Hr. Brandes falder paa at sige, og vi gjorde vort til at forringe Betydningen af den ved slet ikke at omtale den; vi vilde lade Hr. Hørup selv i "Politiken" tage sin Medarbejder ordenlig i Skole. Men hvad stod der saa næste Dag i "Politiken"? Et Udtryk, om end nok saa svagt, for Hr. Hørups Misbilligelse? Der stod saamænd: "Forhandlingen aabnedes af Brandes, der angav Forskjellen mellem Hr. Bergs Politik og Venstres." Uheldigere Ord kunde ikke være valgt.

Hvilken Fortræd dette har afstedkommet, kan Hr. Hørup ikke være uvidende om; han maa vide, at det har været et af Separatismens bedste Vaaben. Hvor Medlemmer af Fleertallet er kommen hen, har ængstede Vælgere spurgt om Forklaring, og naar der er svaret, at det kun var et enkelt Medlems Udtalelse, der ikke bandt Partiet, saa har man igjen spurgt: Men har da "Politiken" ikke billiget den, er Hr. Hørup da ikke dette Blads virkelige politiske Redaktør, og er Hr. Hørup ikke Medlem af Partiets Bestyrelse?

Som i dette Tilfælde saaledes ogsaa i de mange Tilfælde, hvor brandesianske Literater i "Politiken" har villet benytte det danske Demokrati i deres Formaals Tjeneste, har villet bruge Demokratiets Politik til at hjælpe paa deres egne slette Affærer – stadig maa Hr. Hørup bøde for, hvad de andre gjør, eller rettere bøde for, hvad han ikke selv gjør, nemlig føre en virkelig Kommando i det Blad, der bærer hans Navn.

Hr. Hørup er vel lidt af mange, man har fremdeles Tillid til hans demokratiske Sindelag, og de fleste i Demokratiet vil gjærne se hans Evner anvendte i Partiets Tjeneste, men der kræves ét, for at han kan gjøre Gavn i Partiet og gjenvinde sin tabte Indflydelse, og det er, at han tager sig sammen og selv handler, i Stedet for at lade andre, som ikke nyder godt af denne Velvilje og Tiltro, skalte og valte i hans Navn, som de lyster.

 
[1] Zodiacus: pseudonym for journalisten og litteraturhistorikeren P. Hansen (1840-1905). tilbage
[2] forforne: ødelægges af ælde; gå i opløsning, rådne (ODS). tilbage
[3] Kjøbenhavns Amts 5te Valgkreds: Lejrekredsen, hvor Holstein-Ledreborg var folketingsmand for Venstre. tilbage