En Vinterrejse
Bøker
Henrik Pontoppidan: En Vinterrejse. Nogle Dagbogsblade. G.B.N.F.
Det ganske lille hefte Henrik Pontoppidan har utgit til jul, er ikke i nogen henseende merkelig; men det er – i al fordringsløshet – forfriskende at høre en vred mands røst. Ved ærlig ondt lune er der noget rensende og stimulerende; og Pontoppidan foretok sin lille Norgesreise netop fordi han var ute av humør, fordi den danske jul æklet ham, fordi han maatte lufte ut sit sind og bli kvit dunsterne av gaas og ribbenstek paa kjøkkenchefernes og forlæggernes borde.
Pontoppidan snakker karskt og barskt ogsaa om norske forhold – om de forhold turisten ser. Og han har ret. Har vi ikke alle – litt særpatriotisk uvilje mot at se andre og særlig nordiske brødre kritisere vort eget tiltrods – ærgret os over at se dansk presse og dansk kritik hylde ufuldbaarne norske Aandsfostre og lovprise de typisk eksportnorske som eiendommelig nationalt? Har vi ikke alle set litt ned paa moderne dansk – aandsliv er kanske et sterkt uttryk i den forbindelse, men i hvert fald presselivlighet – fordi man altfor villig har akceptert norsk overdrivelse og norsk ringeagt likeoverfor det typisk danske? Og virker det ikke umiddelbart tiltalende at se en dansk mand, til og med en betydelig mand som reagerer mot dette væsen og stiller sit eget op over det fremmede? Som ikke beundrer de unge norske damers "egenartede Flanen med Skistaven og Topluen", men finder dem "lovlig grønlandske i Form og Bevægelser"? Som ikke elsker Wergeland og ikke udelt beundrer Bjørnson?
Paa enkelte punkter – han streifer jo mangt – har Pontoppidan uret eller er utilstrækkelig underrettet; men i det store og hele er hans reiseindtryk forbausende rigtige, og hans noget irritable danske selvhævdelse baade sympatisk og begrundet.
Det har altid sit utbytte at tilbringe en time sammen med en betydelig mand – ikke mindst naar han taler like ut – selv om det er om tilfældige ting og paa en tilfældig maate.
C. J. H.
